I Thyborøn blev udfordringer med manglende skolesvømning og færre haltimer omsat til et enestående vandkulturhus, der også styrker turismen.

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Henrik Vinther Krogh

Da stormen Bodil ramte vestkysten med orkanstyrke over flere dage i december 2013, kiggede man i Thyborøn med særlig bekymring på taget over den kommunale svømmesal ved siden af folkeskolen. På grund af en defekt klorpumpe havde byens børn ikke fået svømmeundervisning i et halvt år, og en tilstandsrapport havde samtidigt beskrevet, at taget på den gamle bygning risikerede at blæse af svømmesalen ved en storm.

Taget klarede ikke desto mindre Bodil, men i Thyborøn var der alligevel udbredt bekymring for, hvordan man i fremtiden skulle sikre, at ikke mindst børnene fik den livsvigtige svømmeundervisning i hjembyen på enden af Tangen mellem Nordsøens bølger og Limfjordens vande.

”Vi stod med en gammel svømmesal, hvor tilstandsrapporten på grund af tagkonstruktionen frarådede, at vi sendte børn ind for at bade. Det var en udfordring, fordi vi havde bygget en kommunal svømmehal, så alle kunne lære at svømme uden at skulle køre til nabokommunerne eller hoppe i havet eller fjorden”, fortæller borgmester Erik Flyvholm, Lemvig Kommune.

Et nyt tag på den slidte svømmesal var en millioninvestering, og byrådet havde trådt vande, mens man undersøgte, om der kunne skabes nye muligheder i samarbejde med andre. For eksempel ved at etablere en privat svømmehal ved Thyborøns campingplads. Til gavn for både borgere og turister. Den plan løb dog hurtigt ud i sandet på grund af pladsmangel.

Ved siden af campingpladsen lå til gengæld byens fritidscenter med to klassiske idrætshaller. De havde i årevis lagt gulv til håndboldkampe, gymnastik og badminton, men som så mange andre steder var der stigende problemer med at få fyldt hallerne ud med forenings- og skoleidræt.

I fritidscentrets bestyrelse blev Thyborøns udfordringer tænkt sammen til en kreativ løsning:

”Vi sad på et bestyrelsesmøde en mørk og kold februar-aften, og under punktet eventuelt talte vi om stort og småt. Blandt andet om, hvad vi gjorde ved de ledige haltimer i hal 2, når prognoserne viste faldende børnetal, og at stadigt flere foretrak at motionere udendørs. Vores bestyrelsesmedlem Henning Hede siger så: ’Hvorfor laver vi ikke et bassin midt i hallen? Det kan da ikke være så svært’. Og det havde han egentlig ret. For graver man 70 centimeter ned, så kommer grundvandet helt af sig selv…”, fortæller Chris Olesen, formand for Thyborøn Fritidscenter.

Henning ’Hede’ Christensen havde nemlig set i fjernsynet, hvordan Messecenter Herning i december 2013 havde arrangeret EM i svømning ved at opbygge et midlertidigt svømmebassin den ellers knastørre Jyske Bank Boxen.

”Hvis de i Herning kunne lave et badebassin inde i en hal, så kunne vi vel også. Jeg tegnede derfor nogle streger på en serviet, og det er med et stort bassin og lidt til børn blevet tæt på det, selv om det selvfølgelig er 100 gange bedre, end det jeg kunne tegne”, siger Henning ’Hede’ Christensen.

Thyborøn er kendt for at have en driftighed på højde med grundvandsstanden, så den løse idé om at slå flere fluer med ét smæk endte nemlig ikke kun som streger på bagsiden af servietten ved bestyrelsesmødet. Man kontaktede kommunen og rådgivere for at høre, om det overhovedet kunne lade sig gøre at ombygge en tør idrætshal til en våd svømmehal.

Man var også klar over, at det ville blive en dyr omgang. Lokale- og Anlægsfonden, der støtter nyskabende faciliteter, blev derfor inddraget.

”Vi fik direktøren for Lokale- og Anlægsfonden på besøg og tog ham med på det, som vi her i byen kalder en ’siller’: En køretur rundt til alle byens herligheder. Det viste sig, at der var interesse for at undersøge transformationen fra en tør-hal til en våd-hal. Netop fordi der kunne være andre haller, der står eller kommer til at stå i de samme udlejningsproblemer, som vi stod i”, forklarer halformanden Chris Olesen.

Et efterfølgende inspirationsmøde med stor opbakning fra Thyborøn-borgerne var med til at overbevise Lokale- og Anlægsfonden om, at projektet kunne blive et nationalt eksempel på bæredygtig omdannelse af eksisterende faciliteter til nye formål.

Fondens tilsagn om indledende støtte overbeviste et flertal i byrådet om, at man skulle sætte gang i en arkitektkonkurrence, hvor opgaven var landets første ombygning af en idrætshal til et vandkulturland. En del af den store stålbue-hal fra 2008 skulle bevares som hjemsted for ungdomsklub, motionscenter og en mindre multihal, men ellers var det planen at fylde vandaktiviteter ind i størstedelen af hallen.

Udover et nyt svømmebassin med fire baner var ambitionen et børne- og undervisningsbassin, et varmtvandsbassin samt sauna og dampbad. Undervejs var der sågar overvejelser om at indrette faciliteter til Fiskeriskolens træning i redningsaktioner på Nordsøen, men det viste sig dog at kræve helt andre rammer end den overflødige idrætshal.

Arkitektkonkurrencen blev vundet af firmaet Nøhr & Sigsgaard, og de første overslag anslog, at prisen ville være omkring 30 mio. kr.

”Heldigvis kom Realdania med. De bidrog med 14 millioner, mens Lokale- og Anlægsfonden gav 12,5 udover bidraget til arkitektkonkurrencen. Der var dog stadigt et stykke vej op til den endelige pris, som viste sig at være 38 mio. kr. Men via Lemvig Kommune, andre fonde og en massiv lokal opbakning fra virksomheder og borgere, hvor vi samlede fire millioner kroner ind i lokalområdet, kom vi i mål. Troede vi… Licitationsresultatet viste, at vi skulle finde fem millioner mere. Altså samlet 43 millioner”, fortæller Chris Olesen.

Fritidscentrets bestyrelse gav dog ikke op og tog en ny dialog med Lemvig Kommune samt Lokale- og Anlægsfonden for at få økonomien helt på plads. Det lykkedes, fordi partnerne kunne se, at projektet rækker længere end blot skolesvømning, men også bidrager til udvikling af turismen.

Kommunen har i alt bidraget med 6,5 mio. kr. samt garanteret for lån. Tre lokale virksomheder har som noget usædvanligt for denne slags projekter desuden været med til at garantere for lån udover at bidrage med store beløb og sparring.

Den 29. januar 2019 kunne borgmester Erik Flyvholm derfor tage ’første spadestik’ med en minigraver midt på det gamle halgulv. Halvandet år senere hoppede de første gæster i vandet.

Administrerende direktør Jesper Nygård fra Realdania erklærede sig ”pavestolt over det spektakulære projekt”, da vandkulturhuset blev officielt indviet i begyndelsen af september:

”Jeg er fuldstændig vild med projektet. Først og fremmest er det et nyt, lækkert mødested i byen. Og gode byer har brug for gode mødesteder for at kunne stimulere og nære de fællesskaber, der ikke mindst er vigtige i mindre lokalsamfund. Wærket er også et enestående projekt, fordi man for første gang har forsøgt at skabe vandaktiviteter i en fuldstændig traditionel og tør idrætshal. Og det at få føjet svømmebassiner, vandrutsjebane og de andre faciliteter ind i en bygning har krævet kreativitet, mennesker med vilde hjerner og enestående gå-på-mod”, sagde Jesper Nygård.

Han er klar over, at Realdania sammen med Lokale- og Anlægsfonden samt Lemvig Kommune i kroner og ører er de største bidragydere, men roser det store frivillige engagement og de mange lokale bidragydere.  

”Vi kommer med de store tal, fordi vi har råderummet, men det er i virkeligheden de fantastiske bidrag, som borgere og virksomheder er kommet med, der er anerkendelsesværdige i form af penge og frivillige timer. Engagementet gør, at man passer på tingene, og at de bliver en del af ens hjerte. Det er virkeligt imponerende og noget unikt”, siger Jesper Nygård.

Realdania-direktøren peger på, at vandkultur-projektet også er en del af udviklingen af vestkyst-turismen, hvor Thyborøn er blandt de udpegede destinationer.

”Området her er en vigtig del af planen. Idéen er at bruge de lokale attraktioner til at gøre området mere attraktivt for turister, men også samtidigt at gøre byen mere attraktiv at bo i. Et godt sted at være gæst er også et godt sted at bo. Det bidrager vandkulturhuset til”, siger Jesper Nygård.

Fra promenadedækket omkring bassinerne og opholdsrummet ved dampbadet og saunaen kan gæsterne i horisonten se mange af de fiskerivirksomheder på havnen, der har bidraget til projektet med store beløb. Nærmeste nabo - Thyborøn Camping, Hotel og Hytteby – er også med i den sponsorliga og bekræfter, at der er store perspektiver for turismen i vandkulturhuset. Man har derfor lejet sig ind, så gæster på campingpladsen har fri adgang til svømmebassinerne.

”Vi tror på, at det helt sikkert kan trække nogle turister til. Ikke mindst ved at gøre vores sæson noget længere både forår og efterår. Det kan også være med til at holde vores gæster her i byen. Vi har allerede i år haft bedsteforældre med børnebørn på campingpladsen, som ikke har forladt stedet, mens de har været her. Det har vi aldrig oplevet før. Det er også et plus, at der er noget for de ældre med wellness og velvære”, siger Lars Byskov, lejrchef for Thyborøn Camping, Hotel & Hytteby. 

Sideløbende med vandkultur-projektet er fritidscentret udvidet med nyt industrikøkken, en ny café i stueplan og nye depotrum. Omklædningsrum er renoveret og energioptimeret, ligesom hele halgulvet er skiftet i den over 50 år gamle hal 1.

Sidstnævnte er også sket med hjælp fra frivillige og lokale sponsorbidrag, hvorfor hallen til håndbold, fodbold og badminton har skiftet navn til Thyborøn Trawldoor Arena. På samme måde har den nye multisal til blandt andet gymnastik og arrangementer fået navnet Gitte Henning Salen. Hele fritidscentret er samtidigt omdøbt til Wærket.

”Vi har vendt op og ned på stort set alle rum, så vi skylder fritidscentrets brugere en stor tak for tålmodigheden. På samme måde har personalet fundet sig i, at vi har lavet byggerod og hele tiden har flyttet rundt på tingene. De seneste fem år er personalestuen således flyttet fem gange”, siger Jesper Vinther Fruergaard.

Han var bestyrelsesformand, da vandkultur-projektet blev sat i gang, men skiftede undervejs kasket til halbestyrer – i Thyborøn kaldet wærkfører – og derfor de seneste fem år haft det daglige ansvar for at følge både det store projekt og de mange mindre til dørs.

Annemette Vinther Fruergaard – der er gift med wærkføreren – har siden 2016 stået for opbygningen af den del, der kaldes Madwærket. Og det er meget andet end en café til centrets gæster. 

Fra køkkenet leveres der hver dag skolemad til folkeskolerne i Thyborøn og Harboøre samt Harboøre Børnecenter – og efter efterårsferien også til Bøvling Friskole. Fem lokale virksomheder har samtidigt udliciteret kantinedriften til Madwærket. Blandt andet leveres der to gange dagligt mad til de mange medarbejdere hos fiskemelsfabrikken TripleNine. Dertil kommer selvfølgelig fester, selskaber og møder både i og udenfor Wærkets egne lokaler.

Madwærket har derfor nu syv fastansatte kvinder og prioriterer at være en arbejdsplads, hvor der er plads til alle. Gennem Lemvig Kommunes jobcenter har man bidraget til integration, ligesom man gerne skaber plads til for eksempel psykisk sårbare og andre med behov for fleksjob og deltid.

”Vi har også altid mindst én elev ansat. Wærkets vision er at tilbyde mere til flere. Det er hele byens center, og der skal derfor også være plads til forskellige medarbejdere. Det ligger os meget på sinde, og når vi lige nu søger en ny køkkenchef, så skal det også være en, der har de værdier”, siger Annemette Vinther Fruergaard, der selv fortsat forventer at have en tilknytning i en eller anden form til Wærket, når en ny køkkenchef er kommet godt på plads.  

Bestyrelsesmedlemmet, der i sin tid fik idéen til vandkulturhuset, har som mange af de andre i den daværende bestyrelse samt blandt medarbejdere og frivillige været med hele vejen:

”Jeg er både stolt og taknemmelig over, at så mange mennesker har hjulpet med at gøre det færdigt. Og vi havde nok ikke kunnet gøre det uden en bestyrelse med så forskellige mennesker, der gennem årene har stået sammen om at tage kampene”, siger Henning ’Hede’ Christensen.

Ved den officielle indvielse i september havde han endnu ikke selv prøvet svømmebassinet:

”Men jeg tror, at vi på et tidspunkt skal have et bestyrelsesmøde ved bassinkanten. Og jeg drømmer om, at det godt kunne blive med en rom- og whisky-smagning”.

Artiklen er produceret i samarbejde med Wærket i Thyborøn

Thyborøns fritidscenter Wærket begyndte med en traditionel idrætshal i 1968. I 2008 blev Thyborøn-Hallen til fritidscenter med byggeriet af endnu en hal, motionscenter og lokaler til Thyborøn Ungdomsgård.

I 2019-2020 blev størstedelen af den nye hal ombygget til Vandwærket med et 27 grader varmt svømmebassin med fire baner, vandrutsjebane, børne- og undervisningsbassin på 30 grader samt varmtvandsbassin på 33 grader, sauna og dampvand.

Fritidscentret består desuden af:
Boldwærket – to haller til idræt og arrangementer. 
Kraftwærket – motionscenter; drevet af Thyborøn Fritid. 
Madwærket – café og madleverandør.

Wærket huser også flere selskabslokaler samt Thyborøn Borgerforenings lille borgerbibliotek. 

waerket.dk