Vel er der luget godt ud i kødranden af brugte landbrugsmaskiner rundt om hallerne, men den ligger der endnu, og man er ikke i tvivl: Det er smedevirksomheden, som Iver Højgaard grundlagde i maj 1966 i det nedlagte mejeri på Fabjergkirkevej mellem Rom og Fabjerg, og hvor 50 års jubilæet kan fejres den 26. maj.  

Selv om der ikke længere var mælk i mejeriet, så var det dengang alligevel et blomstrende landbrugsområde med mange familiedrevne gårde. De var i fuld gang med mekanisering af arbejdsopgaverne og på vej mod den stordrift, der også i dag præger landbruget på Lemvigegnen.

Den kreative iværksætter Iver Højgaard drev derfor ikke kun lokal smedeforretning med reparation af landmændenes maskiner. Han udviklede og producerede også selv både kornsiloer, halmbaner og roeslæder. 

Højgaards Maskinfabrik var født og ramte i 1972 sin guldåre, da den første gyllepumpe blev produceret i værkstedet. Pumper og omrørere til flydende husdyrgødning har siden været kerneforretningen, men Højgaards Maskinfabrik er fortsat også den lokale smed eller mekaniker, der kan ordne en landbrugsmaskine, smede en vejrhest eller en æresport samt lave andet forefaldende smede– og reparationsarbejde.

På overfladen ligner den innovative virksomhed derfor sig selv, men meget er alligevel forandret gennem årene. 

Maskinfabrikken er som eksportvirksomhed fulgt med landmændene ud til det store udland, og ikke mindst på ledelsesplan drives firmaet i dag ganske anderledes. For eksempel er den administrerende direktør en mor til fire, der er uddannet cand.mag. i historie og religionsvidenskab. 

Iver Højgaard døde for to år siden, men havde i årene forinden gennemført et generationsskifte til sønnen Tonny Højgaard, der i 2004 kom hjem fra et internationalt sælgerjob i møbelbranchen.

”Min far var grundlæggeren og mit forbillede, og det er hans praktiske erfaringer, som er grundlaget for den virksomhed, som vi har i dag. Men selv om jeg havde en masse værktøjer, da jeg overtog ledelsen i 2009, så kræver et generationsskifte i en virksomhed, at man gør tingene på en anden måde”, siger Tonny Højgaard.

De 12 medarbejdere kommer således ikke længere ind til kaffe i privaten hos Iver Højgaards enke, Grete, der stadig bor ved siden af fabrikken. De sidder i stedet i en moderne kantine med kaffeautomat og et stort verdenskort på væggen. 

”Vi har altid haft en relativ høj markedsandel i lokalområdet, men der er jo efterhånden kun tre store fuldtidslandbrug tilbage i Fabjerg Sogn, og vi følger med landmændene, hvor landbruget udvikler sig mest. Vi har for eksempel fulgt med de danske landmænd til Østeuropa, hvor vi har gode muligheder for komme med både et produkt og den know-how, som de mangler. Og vi har lige solgt den første omrører til Kina”, fortæller Tonny Højgaard.

Målet er at firdoble pumpesalget inden 2019. Det sker blandt andet gennem øget fokus på kundetilpasset montage, mens standardproduktioner er outsourcet til Polen.

Som maskinfabrikkens indehaver og salgschef bruger Tonny Højgaard en stor del af sin tid med at være i kontakt med kunderne og de seks forhandlere, der sælger Højgaards pumpe-løsninger i Norge, Sverige, Finland, Baltikum, Tyskland og England. Det kræver, at han er væk fra Fabjergkirkevej op til halvdelen af dagene. 

”Det kan godt være, at vi er en lille virksomhed, men vi er også en kompleks virksomhed, der er både lokalt og internationalt forankret. Vi skal kunne meget af det, som ellers kun de store eksportvirksomheder gør. Og du kan kun sælge verdens bedste pumpe, hvis du har en virksomhed derhjemme, der fungerer, og hvor medarbejderne har lyst til at være med til at lave verdens bedste pumpe. 

Tidligere havde jeg jo ondt i maven allerede, når jeg tog afsted, for jeg vidste, at skrivebordet ville ligne et bombet lokum, når jeg kom tilbage, og der så samtidigt stod en kø af mennesker, der havde spørgsmål. Jeg kom derfor for lidt afsted hjemmefra og reagerede kun på konkrete kundehenvendelser. Der var simpelthen ikke tid til at forberede sig på at komme ud til nye kunder”, fortæller Tonny Højgaard.

Løsningen hedder Karen Hastrup. Hun er akademiker og har en universitetsuddannelse i historie og religionsvidenskab. Selv om hun er født og opvokset på en kvæggård ved Vemb, lyder det  umiddelbart ikke som det perfekte match for en virksomhed, der handler med gylleudstyr, og hvor kunderne overvejende er landmænd. 

Men det er det. Tonny Højgaard havde gennem erhvervscentret hørt om en anden virksomhed, hvor man med held havde ansat en såkaldt videnspilot med humanistisk baggrund. Han undersøgte derfor om en akademiker ikke også kunne være netop det modstykke, han manglede til at få ledelsesmæssig sparring samt tid til strategiske overvejelser og salgsarbejde.

Karen Hastrup tog derfor i 2012 til det usædvanlige spring fra jobbet som sognemedhjælper ved Lemvig Kirke til stillingen som nu administrerende direktør hos Højgaards Maskinfabrik. 

Her står hun for den daglige ledelse og strategi i dagligdagen med fordeling af opgaver og personalespørgsmål, ligesom hun tager sig af fragtbestillinger og kundeaftaler. Og så er hun tovholder på de mange store og små udviklingsprojekter, der fortsat præger maskinfabrikken.

”Jeg er ydmyg og glad for den tillid, som Tonny har vist mig ved at lade mig være med i maskinrummet, hvor jeg skal sikre, at fagligheden både i forhold til produkter, kunderådgivning, og medarbejdere er i orden”, forklarer Karen Hastrup.

At hun ikke har den faglige baggrund til at arbejde med de tekniske detaljer, når smedene for eksempel udvikler en fingerklipper til hegn og læhegn, er ifølge hende selv faktisk være en fordel: 

”Det giver ægte medarbejderinddragelse, hvor vi hver især bidrager med det, vi er gode til”.

Udviklingsprocesser kender hun fra årene som sognemedhjælper i kirken, hvor hun var med til at igangsætte babysalmesang og kravlegudstjenester for at nå ud til nogle de grupper, der normalt ikke kommer i kirken. Og omsorgsarbejdet har hun taget med til jobbet på maskinfabrikken, hvor det fælles motto er, at man ’udvikler maskiner ved at udvikle mennesker’:

”Det handler om, at medarbejderne skal føle sig trygge. Det er vigtigt, vi skaber de bedst mulige rammer for godt samarbejde, god kommunikation og dialog om muligheder og løsninger. Desuden leder vi efter de talenter enhver af vores medarbejdere besidder. Alle er gode til mere, end de tror. Jeg ønsker at drive ledelse, så vi finder potentialet i hver enkelt. Det har de taget godt imod”, siger Karen Hastrup.

Iver Højgaard var kendt for at have i hovedet, hvor alle ting lå på fabrikkens lager. Den rolle har ikke kunnet erstattes, men Karen Hastrup har i stedet sørget for, at medarbejderne gennem moderne styringssystemer selv let kan finde rundt på lagerhylderne. 

Og i Højgaards Specialbutik med varer som plæneklippere, haveredskaber og olietanke til både professionelle og kvalitetsbevidste privatkunder tilvælger hun de produkter, der skaber omsætning, ligesom butikken har fået faste åbningstider. Begge dele er udtryk for en ny stil, fortæller Tonny Højgaards mor, Grete Højgaard: 

”Iver elskede restsalg. Var der et parti plovskær, så købte han dem. Det kunne jo være, at der kom nogen, der kunne bruge dem. Og så var det lige meget, om det var juledag eller søndag – butikken var åben. Forandringerne er positive og spændende. Man skal selvfølgelig lige vænne sig til det, men det er skønt, at virksomheden fortsætter”.

Hun tager sig fortsat af rengøring på virksomheden og kommer der uventet fire kinesiske kunder på besøg, sørger hun gerne for frokost. 

”Jeg er glad for, at jeg stadig er en del af virksomheden, og når jeg kommer hjem om aftenen, skal jeg da tit lige tjekke, om nogle skulle have glemt at slukke lyset i en af hallerne”, siger Grete Højgaard.

Medarbejderne sætter pris på, at Højgaards Maskinfabrik er et lille familiefirma, hvor alle er afhængige af, at man hjælper hinanden. Det betyder blandt andet, at de i løbet af en arbejdsdag kommer rundt i hele virksomheden og får hilst på alle. 

”Vi passer hver vores egen hverdag, men har også et fint samarbejde om at få gjort det, der skal til. Og der sker hele tiden noget nyt, så vi skal jo kunne mange ting. Det er flot, at virksomheden har været her så længe, når man tænker på den udvikling, der har været i landbruget”, siger Martin Lynge, der har arbejdet som smed hos Højgaards i 10 år. 

De seneste års krise i landbruget har betydet, at ordet gylle er slettet fra overskrifterne i produktbeskrivelser. Det er i stedet pumper, mixer og seperationsanlæg. Produkterne sælges nu nemlig også til betonindustrien, fødevareproduktion – som fiskemelsfabrikken Triple-Nine i Thyborøn – og biogasproduktion som på det nærliggende anlæg i Rom. 

Selvom produktionen af alle standardelementer er outsourcet til Polen, er der fortsat 12 medarbejdere til specialproduktioner og montage i Fabjerg.

Alle er ikke længere smede, og der er frigjort flere hænder til montage og til reparationsafdelingen. Medarbejderne får samtidigt nye arbejdsopgaver – det gælder også yngste mand. Blandt andet i forhold til salgsarbejdet, hvor man ikke længere blot venter på, at kunderne henvender sig på Fabjergkirkevej. Og selv om en mekaniker er glad for at reparere, så skal han også være i stand til at guide kunden i retning af et nyindkøb, hvis det i længden er den bedste investering for kunden:

”Det er ikke nok at nøjes med at opfylde kundernes behov. Det er vigtigt at spørge ind til, hvordan de skal bruge produktet, så de rent faktisk får det, som de har brug for. 

En lærling på maskinværkstedet skal kunne gøre andet end at skifte lejer på en traktor for en landmand. Selv om det er ret u-jysk, så skal han også kunne pakke bilen med en robotklipper og køre en salgstur ud til vores kunder i for eksempel boligforeninger og kommuner. Når han er udlært her, skal han være en schweizerkniv, der kan lidt af det hele”, siger Tonny Højgaard.

Artklen er produceret i samarbejde med Højgaards Maskinfabrik