Svampenes forunderlige liv

I efteråret tager mange gerne turen ud med svampekurven for at finde lidt til aftensmaden. Men svampene kan også gøre skovturen til en fest; selv uden dejlig mad for øje. Svampene spiller nemlig en helt essentiel rolle i økosystemet, de findes i alle mulige former, farver og størrelser, og hver årstid har sine egne svampearter.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media

Det har regnet meget i nogle dage. Det er perfekt! Godt med fugt er godt svampevejr.

Ved Dejbjerg Plantage er Tage Madsen klar til en tur ud i svampeland. Det har han prøvet hundredevis af gange, for han har været naturvejleder ved Ringkøbing-Skjern Museum i mange år. Nu er han pensioneret, men han er stadig formand og medstifter af ’Æ Skurrehat’, der er den lokale afdeling af Svampeforeningen.

Faktisk interesserede Tage Madsen sig ikke synderligt for svampe, nærmest tilstår han på turen ud i plantagen.

"Men de provokererede mig i dén grad"! siger han og uddyber:

"Der vokser så mange svampe her, og jeg kunne bare gå forbi og ikke vide, hvad det var for nogen. Ofte spurgte mine deltagere på turene ud i naturen også til en svamp, og jeg kunne ikke svare".

Sådan begyndte Tage Madsen at stifte bekendtskab med svampenes univers for mange år siden, og i dag er han flittig svampeguide.

Allerede næsten inden turen er startet, er der gevinst. En smuk brun svamp lyser op i græsset midt i en efterårssolstråle. Den hedder brun skælrørhat, og Tage Madsen tager sit uundværlige værktøj frem: Svampekniven. Nænsomt skærer han svampen fri og vender den om, hvor undersiden afslører en fast flade af lyst ’svampekød’ med huller i.

"Denne type svamp kender de fleste. Den hører til rørhattene, og dem kan man netop kende på de små ’rør’, der danner hullerne", forklarer han.

Hverken dyr eller plante

Men for lige at starte med begyndelsen, så må vores guide i dag hellere fortælle, hvad en svamp egentlig er for noget.

"En svamp er noget ret specielt. Det er hverken en plante eller et dyr, svampene tilhører deres helt eget rige. En svamp er bygget op af bittesmå ’tråde’, kaldet hyfer. Alt ved svampen består af hyfer, der er flettet sammen. Mange tror, at den del af svampen, der stikker op over jorden, og som vi kan plukke, er svampen. I virkeligheden vokser størstedelen af svampen i et stort netværk under jorden, og det er dén organisme, der er selve svampen. Den del, der vokser over jorden, kan sammenlignes med æbletræets æbler. Det er så at sige svampens 'frugt'. Det er her, sporerne sidder, som svampen spreder for at formere sig", forklarer Tage Madsen.

Derfor slår man heller ikke svampen ihjel, når man tager paddehattene med hjem i gryden. Man plukker blot dens ’frugter’, som kan vokse ud igen gennem vækstsæsonen.

Et liv i symbiose

Der findes mange forskellige kategorier af svampe, men der er en håndfuld store kategorier, som de fleste kan lære at kende. 

Nu har Tage Madsen let genkendt den brune skælrørhat, ellers kan det være sin sag, at bestemme den enkelte svamp helt præcis, men de fleste kan lære at genkende, om det er en type af rørhat, man har foran sig, ved at se på ’rørhullerne’ under hatten.

Vi går lidt videre, og inde i den fugtige sumpskov finder vores guide en stor gul svamp, han skærer den fri og vender den om.

"Se denne svamp har en række 'blade' underneden, også kaldet lameller. Den hører til familien af lamelsvampe, der er en anden stor gruppe", forklarer han og bestemmer dette eksemplar til at være en gul birke-skørhat.

Ligesom den smukke brune skælrørhat, vi fandt før, vokser denne birke-skørhat klods op af et birketræ. Og det er ikke tilfældigt.

"Mange af svampene lever i tæt samhørighed med træer. Nogle svampe kan vokse sammen med mange forskellige træer, andre vokser mere specifikt kun sammen med én slags", fortæller Tage Madsen.

Svampenes lange hyfe-tråde under jorden vokser tæt sammensluttet med træernes rødder. Svampene er med til at skaffe vand, og de afgiver vigtige mikronæringsstoffer til træet. Træet afgiver sukkerstoffer, som svampen lever af. Træer, der har sådan en symbiose, som det hedder, med en svamp, lever faktisk længere og bedre end træer, der ikke har.

"Der findes et væld af svampe, der lever tæt sammen med alverdens arter. På den måde er de både en del af og med til at understøtte den store biodiversitet, vi så gerne vil fremme i dag", siger Tage Madsen.

Lever af de døde

Lidt væk står et birketræ i forfald. Man kan stadig se den karakteristiske hvide bark, men det er tydeligt, at træet er ved at dø. Midt på stammen ses en udvoksning af en art, nærmest som et håndtag. Den er smuk og stribet. Det er netop en repræsentant for den tredje store familie af svampe.

"Det er en poresvamp, og dette er specifikt en birkeporesvamp. Prøv at mærk, den er helt sej og træ-agtig", viser vores guide, der har pillet svampen af.

Poresvampe er en gruppe af svampe, der lever af dødt træ. Det er en anden vigtig rolle for svampe i naturen: De rydder simpelthen op.

"Der findes en lang række svampe, der ikke lever i symbiose med træerne, men som lever af at nedbryde døde ting. Det kan være forskelligt dødt materiale i skovbunden, og altså også dødt træ", forklarer svampekender Tage Madsen.

Altid nye oplevelser

 Vi går videre, og pludselig bøjer vores guide sig ned.

"Nej se", han holder en lille nedfalden lærkekogle op, og på den vokser der bittesmå, gule svampe. Et perfekt, men lillebitte, økosystem.

"Dem tager jeg lige med hjem. Jeg kan se, det er en huesvamp af en art, men jeg vil finde ud af hvilken".

Undervejs finder vi et væld af svampe: Store svampe, små svampe, gule, brune, hvide, orange, stribede, takkede, runde.

Brunstokket rørhat der bliver blå, når man sætter fingre på undersiden. Hulstokket rørhat der nærmest har ruskind på hatten. Egemælkehatten der ’bløder’ mælkehvid væske, når man skærer i den. Almindelig netbladhat der kaldes ’russisk roulette-svampen’; de fleste kan tåle at spise den, men enkelte dør af den (derfor skal man aldrig spise den). Sortfiltet viftesvamp der kan farve uldtøj brunt.

"Jeg holder meget af at samle og spise svampe, men uanset om det er det, jeg går efter, så nyder jeg at gå en tur og opleve, hvordan svampelivet skifter nærmest fra dag til dag", siger Tage Madsen.

Skaber balance

Udover de tre store grupper af svampe, vi allerede har set på turen: Rørhatte, lamelsvampe og poresvampe, kender de fleste også støvboldene.

Her sidder svampens sporer ikke under hatten, de er lukket inde i selve svampens hat, der er helt rund. Når den er moden, eksploderer den, og sporerne spredes.

De fleste kender derudover kantareller, der også er sin egen gruppe, og som er et forholdsvist sikkert valg for den utrænede svampesamler.

Ligesom vi mennesker kan komme meget galt af sted ved at spise en giftig svamp, så er der faktisk også svampe, der skader naturen.

"Der findes også svampearter, der slår træerne ihjel", fortæller svampeforeningsformanden midt i glæden over den vilde symbiose, vi kan se i skovbunden.

Det lyder selvfølgelig drabeligt, og det er det også. Men på den måde kan svampe være med til at regulere, at der ikke er én art, der får overtaget i naturen og bliver dominerende. Det skaber balance.

En kæmpe verden

Selvom man kan mærke, Tage Madsen er godt inde i svampenes verden, så kan de stadig provokere ham og dukke frem som ukendte individer i skovbunden. Det er nemlig praktisk talt umuligt at få det fulde overblik over svampenes kæmpe univers.

"Den nyeste og bedste svampebog har oplistet omkring 2800 arter, men man ved, at der i hvert fald findes over 5000, og der opdages hele tiden flere", fortæller Tage Madsen.

Han har sit eget lille studie i gang, som er et godt eksempel på problemstillingen.

"For min egen fornøjelses skyld er jeg gået i gang med at kortlægge svampene i småskovene omkring Tarm Ringvej tæt på mit hjem. Jeg havde forventet at finde omkring 50 arter. Jeg er ikke færdig, men har allerede over 130! Og mange af dem, burde ifølge teorien slet ikke vokse i så unge skove, som jeg kigger i. Det fortæller mig bare, at der stadig er så uendeligt mange ting, vi ikke ved noget om, når det kommer til svampe", forklarer han.

Man skal altså ikke fortvivle, hvis man synes, det er svært at få overblik over de danske svampe. Det er på forhånd en umulig opgave.

Men man kan lære sig hovedgrupperne og de mest almindelige, så er man godt på vej. Endelig kan man jo blot gå sig en tur som Tage Madsen og nyde alle de smukke former og farver, man vil se derude. Og så kan man glæde sig over at vide, at svampene enten forbedrer livet i naturen og indgår i vilde symbioser - hvis ikke de rydder op derude eller holder alt i balance.

"Generelt har vi fokus på svampe i efteråret, fordi det er der, de fleste gode spisesvampe er fremme. Men der vokser svampe hele året. Også om vinteren. Så man vil altid kunne gå ud og nyde svampelivet", siger Tage Madsen.

Gode steder at opleve svampe er for eksempel Hoverdal Plantage, Stråsø, Husby Klitplantage og Klosterheden Plantage - eller bare, hvis der findes en plet skov tæt på, hvor man færdes i dagligdagen.

Arrangementer
1. december 2020
Fjaltring Kirke, Lemvig kl. 19.30
Julekoncert med VALFART
Til koncerten spiller Valfart bla.a. en middelaldervise , hvor juleevangeliet  fortælles...
2. december 2020
Fabjerg Kirke, Lemvig kl. 19.00
De 9 læsninger
De ni læsninger er en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet...
2. december 2020
Lemvig Bibliotek, Lemvig kl. 17.00-17.30
Hjælp til ”Spørge Jørgens” forældre
Hør om spændende fagbøger til børnBørn er nysgerrige. De søger svar. På alt! Og det, du so...
2. december 2020
Lemvig Valgmenighedskirke, Lemvig kl. 14.00
Foredrag v/ Henrik Wigh Poulsen, biskop over Aarhus Stift
Præstens rolle i folkekirken - mellem akademisk teolog og folkelig forkynder Foredraget tage...
Se alle arrangementer