Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media

Der er noget, der i dén grad ærgrer naturvejleder Jens Hedevang fra Lemvig Kommune: 

"Nu har jeg færdedes i naturen, fra jeg var barn, og det er faktisk aldrig lykkedes mig at se en hugorm".

Kun en enkelt gang på Læsø havde han heldet med sig. 

"Men det var en død hugorm, der netop var blevet trafikdræbt, da jeg kom forbi", fortæller Jens Hedevang.

Naturvejlederen har dog trods alt haft nogen glæde af den døde hugorm. Han tog den nemlig med hjem, hvor den nu står til skue i et glas med sprit. 

"Jeg tog den med hjem, fordi jeg simpelthen synes, det er så interessant et dyr, som man normalt ikke har så meget kontakt med", forklarer han. 

Vil man opleve hugormen, er Vestjylland et særdeles godt sted at lede. Hugormen lever nemlig steder med bare sandpletter, hvor den kan slikke sol, og den vestjyske natur med heder, lysåbne områder og klitter er lige noget for den. Det er en landskabstype, som er truet, og hugormen er fredet, da den er en del af denne unikke og beskyttede natur. Det betyder, at man ikke må tage den med hjem i et terrarium, og man ikke må slå den ihjel. 

Slangen er ikke særlig stor, de fleste er omkring 60 til 70 centimeter. Hugormene kan individuelt variere utroligt meget i farven. De kan være helt lysebrune, nogle er næsten sorte, andre mørkebrune. På grund af de brunlige nuancer er der mange, der forveksler hugormen med den lille stålorm, som også er brun, men som faktisk ikke er en slange, men et ufarligt firben, der har mistet benene i evolutionen. 

Der er to ting, man skal se efter, hvis man vil være sikker på, at det er en hugorm, fortæller Jens Hedevang: 

"Der findes en slangeart mere i Danmark, det er snogen, som ikke er giftig. Snogen er sort med to markante gule pletter. Har slangen gule pletter på baghovedet, så er det en snog. Men det særlige kendetegn ved hugormen, uanset farvenuance på den enkelte slange, er zig-zag-mønsteret, der løber hen over slangens ryg. Dét skal man kigge efter".

Det er nu ikke alle, der kigger med lige så stor 

iver som Jens Hedevang, når der er chancer for at se hugorm. 

Både i sit job som naturvejleder for kommunen og i sit eget firma Hedevang Outdoor har Jens Hedevang hvert år mange naturinteresserede danskere med ude på ture, hvor de oplever den vestjyske natur tæt på. 

"For eksempel kører jeg ind imellem en natursafari i traktorbus i Husby Klitplantage, og her er der nogle steder, som er ideelle til hugorm, og hvor jeg ofte stopper bussen for at lede. Det afføder gerne lidt nervøsitet hos nogle af gæsterne, og det forstår jeg godt. Hugormen er jo reelt set en giftslange, og alene det, at der er tale om en slange, får mange til at reagere instinktivt", siger naturvejlederen, der dog kan berolige de bekymrede. 

"Jeg fortæller gerne, at der er de første mange andre ting, som det er lang mere sandsynligt, vil tage livet af dem derude i naturen. Man kan få et bid af en skovflåt med borrelia, og man kan træde på en fjæsing, når man bader", siger han med et stort glimt i øjet.

Men spøg til side, så er risikoen for hugormebid utroligt begrænset, og hvis man tager sine forholdsregler, er man næsten sikker på, det ikke sker.

Har man gummistøvler på, og de er tætte, så er man helt garderet. Hugormen kan ikke nå op over støvlekanten, og den kan ikke bide igennem. Har man ikke lyst at tilbringe sommeren i gummestøvler, kan man tage andre forholdsregler. 

"Ser man en hugorm, er det vigtigt, at man forholder sig roligt. Man skal ikke tage den op i halen eller stikke hånden ned til den. Holder man sig i ro og lidt på afstand, angriber den ikke", siger Jens Hedevang og understreger, at man skal være opmærksom på, at hugormen er mere bange for mennesker, end man selv skal være for den. 

"Hugormen er utroligt sky. Hele dens krop er et føleorgan, den kan mærke de mindste rystelser i jorden, og som regel vil den være flygtet længe før, vi nærmer os den", fortæller Jens Hedevang, der selv har måttet erkende sandheden af dette i alle årene uden synet af en hugorm. 

"Hvis man ser en hugorm, før den har opdaget én og er flygtet, så er man virkelig heldig. Jeg vil faktisk sige, at så skal man ikke købe en Lotto-kupon samtidig, for så må ens held være brugt op for dén dag", siger han.

Kun syv personer i Skandinavien er døde af hugormebid siden år 1900, men man kan dog være uheldig. Omkring 70 personer bides årligt i Danmark. Det kan ske, hvis man for eksempel tager hugormen op eller er truende, eller hvis man ved et sjældent uheld skulle overraske den. 

Hugormens gift er meget kostbar at producere, derfor får langt de fleste blot et advarselsbid, hvor slangen ikke sprøjter meget gift ind i såret. Langt de fleste vil blot opleve ømhed og hævning omkring biddet og ikke noget, der kræver behandling. 

Men det er vigtigt, man tager sine forholdsregler, hvis man bliver bidt, siger Jens Hedevang: 

"Man skal forholde sig helt rolig. Begynder man at bevæge sig hurtigt, transporteres giften hurtigere rundt i kroppen med blodet. Man skal også altid søge læge til en observation, for man risikerer at få en allergisk reaktion, hvis man er uheldig, ligesom man kan ved for eksempel hvepsestik, og det kræver behandling". 

Naturvejlederens råd er, at man ikke er bange for hugormen, men man skal have respekt for den og handle fornuftigt, så kan man være tryg.

Hele vinteren er hugormen i dvale. Den sover i gamle rævegrave eller muldvarpegange, og når solen begynder at varme i foråret, kommer den frem som en sikker forårsbebuder. Hugormen er vekselvarm. Det vil sige, at den har brug for solen til at varme den op. Indtil da er den lidt sløv i bevægelserne. 

Det er derfor den er så glad for de åbne sandpletter i den vestjyske natur. Her kryber den gerne sammen i solen og bliver varmet igennem. Det er ofte sådan, man vil se den. 

Hugormen er altså lettest at møde i forårsmånederne, men den er fremme hele sommeren, hvor den især benytter morgentimerne til at blive varmet op. Den ligger også på lur på de åbne pletter. Hugormen ynder at ligge stille og vente på, at en mus, et firben eller en bille kommer forbi, og så hugger den til lynhurtigt. 

I april skal den på udkig efter en mage, det er nemlig der, hugormen parrer sig. Det danske vejr er ikke varmt nok til, at hugormen kan lægge sine æg udenfor og vente på, at solens varme udklækker dem, så den bærer sine æg inde i maven, indtil de klækker. Det ligner, den føder levende unger. 

Til efteråret går hugormen i hi igen, og næste forår er den klar, som en af de første til at byde forårssolen velkommen og slikke sol sommeren igennem. 

Jens Hedevangs råd, hvis man gerne vil se en hugorm, lyder:

"En cykeltur ad en solbeskinnet grusvej om morgenen er ideel. Her vil hugormen formentlig ligge langs vejsiden og sole sig. Se også gerne efter på åbne sandpletter med sol i klitterne eller i klitplantagerne og på heden. Et godt sted kunne være Husby Klitplantage ved Græm Strand eller i Klosterheden ved Fladhøj Hede eller Kjærgårdsmølle", siger naturvejlederen, der igen i år håber, at dette må blive året for et rigtigt møde med den vestjyske slange.

Opslaget om hugormen er produceret af Alopex Media.

Alopex Media består af naturfotograf Mikkel Jezequel og journalist Kamilla Husted Bendtsen. Firmaet ligger i Staby og specialiserer sig i naturformidling med særligt fokus på naturbilleder, der viser den spændende fortælling. 

Alopex Media leverer billeder og tekster til magasiner og bøger, til hjemmesider og brochurer samt som udsmykning til væggen hos virksomheder, arbejdspladser og institutioner. 

Alopex Media driver webshoppen naturbilledertildinbolig.dk, hvor fotograf Mikkel Jezequels bedste natur- og landskabsbilleder kan købes som prints til væggen. tegn. Netop nu er det et godt tidspunkt at opleve slangen, men man skal være heldig, fortæller naturvejleder.