Solduggens drabelige dilemma
Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media
Stiller man kameraet skarpt på den ellers lille og ret undseelige plante i den fugtige mosebund, åbner der sig en sand eksplosion af farver. Stærke rødlige nuancer og smukt glimtende dugdråber.
Men det er ikke dug!
Dråberne sidder nemlig på den kødædende plante rundbladet soldug, der er en af de tre kødædende planteslægter, der findes i Danmark. I soldugfamilien findes også liden soldug og langbladet soldug, men disse to er mere sjældne. Man kan kende forskel ved at se på bladene, og solduggen med de runde blade er der rigtig gode muligheder for at opleve i den vestjyske natur.
Det er de små duglignende dråber, som glimter i solen, der har givet planten sit navn. Men det er som sagt ikke dug. Det er en kraftig lim.
De smukke røde farver lokker insekter til, og dette bliver ofte fatalt for dem. Insekterne sidder fast i de klistrede dråber, og planten udskiller herefter fordøjelsesenzymer, der begynder at nedbryde dyret, så det bliver flydende, og planten kan optage det.
Den spiser med andre ord insektet.
Det røde er ikke en blomst
Grunden til solduggens store appetit på insekter hænger sammen med dens levesteder. Planten vokser i meget næringsfattig jord, som findes mange steder i det vestjyske, og derfor er planten også særligt udbredt her. Den kan findes ved gamle tørvegrave eller andre moser eller i udkanten af heder. Der skal være lidt fugtigt. Der findes gode steder at opleve den rundbladede soldug i Husby Klitplantage, Stråsø Plantage, Klosterheden og i Hoverdal Plantage for eksempel. Led efter de små vandhuller, hvor der er fugtig jord omkring.
Når der ikke er næring i jorden, som planten kan leve af, må den skaffe det andre steder fra, og det er derfor, den spiser insekterne.
At planten skal have næring, siger næsten sig selv, men hvis man kender lidt til historien om ’bierne og blomsterne’, ved man, at planter også har brug for bestøvere. Altså insekter der kan føre pollen fra planternes mandlige dele til de hunlige dele, så planten kan sætte frø.
Her ser den kvikke nok et dilemma, for hvordan kan man få pollen flyttet videre, hvis man kommer til at spise den lille bi eller flue, inden den når at flyve videre?
Og her er det, mange tager fejl.
De smukke røde farver og tinderne med dugdråber ligner nok en blomst. Men det er faktisk plantens blade, som findes helt nede ved jordbunden.
Når solduggen skal bestøves, danner den sine rigtige blomster, som er små og hvide, og den danner dem på en lang stilk. Derved kommer de duftende blomster op i luften og langt væk fra de drabelige blade.
På den måde sikrer solduggen, at de vigtige bestøvere kan flyve videre uden at komme i kontakt med den klistrede dug og blive spist.
Rundbladet soldug blomstrer netop nu fra juni og til midten af august, så her kan man opleve den smarte mekanisme med de klistrede blade nede ved jorden og de appetitlige hvide blomster oppe på stænglen.
Alopex Media
Opslaget om solduggen er produceret af Alopex Media.
Alopex Media består af naturfotograf Mikkel Jezequel og journalist Kamilla Husted Bendtsen. Firmaet ligger i Staby og specialiserer sig i naturformidling med særligt fokus på naturbilleder, der viser den spændende fortælling.
Alopex Media leverer billeder og tekster til magasiner og bøger, til hjemmesider og brochurer samt som udsmykning til væggen hos virksomheder, arbejdspladser og institutioner.
Alopex Media driver webshoppen naturbilledertildinbolig.dk, hvor fotograf Mikkel Jezequels bedste natur- og landskabsbilleder kan købes som prints til væggen.