Slagter Mortensen

Slagter Mortensen er Lemvigs eneste slagterbutik, og kendt over hele landet, idet turister og andre gæster på Lemvigegnen gerne blander sig med de lokale i butikken i Vestergade – tæt på Lemvig Havn og Limfjorden.

Her sælges alle former for fersk kød samt retter med gode råvarer, der er lette at gøre færdige hjemme i køkkenet. Og det faguddannede personale er altid klar med gode råd og tips til tilberedningen.

I lokalerne bag selve butikken ligger de gamle røgovne, hvor der ryges masser af spegepølser - både klassiske og efter nye opskrifter. Der produceres også blandt meget andet lamme- og kalverullepølse.

Lemvigegnen er et frodigt landbrugsområde med mange lokale producenter af kvæg, svin og lam. Her ligger også Klosterheden med en af landets største bestande af skovens konge; krondyret. Røget krondyr er derfor en af de mange specialiteter hos Slagter Mortensen.

Alt kød er så vidt muligt lokalt, så længe kvaliteten er i top, og skal man bruge et helt lam, en helstegt gris eller en anden speciel udskæring, skal man blot spørge efter det.

Slagter Mortensen er med i "Gourmetslagterne", der er et samarbejde mellem en række af landets absolut bedste slagtere. Det betyder, at butikken har direkte adgang til slagteriet Danish Crowns ”guldrum”, der kun leverer til landets bedste restauranter og butikker. En eksklusiv råvare herfra kan for eksempel være
gourmetgrisen, der har levet en stor del af sit liv i en midtjysk skov.

Slagtermester Peter Mortensens far Erik åbnede Slagter Mortensen i 1969, så det er en forretning med lang tradition for faget. Butikken beskæftiger i alt 10 medarbejdere, samt 2 medarbejder i Ostehuset.

Peter Mortensen driver også nabobutikken, Ostehuset, og kan som regel træffes i en af de to forretninger.
Arrangementer
26. april 2024
Lemvigs butikker, Lemvig kl. 9.30-21.00
Open By Night - Lemvig
Fredag d. 29. september er der igen Open By Night i Lemvig By. Hele byen vil blive forvandlet ti...
18. maj 2024
Thyborøn Havn kl. 9.30-18.00
Salt Å Thyborønsk
9.30-15.00: Byens Butikker holder åbent 13-16.00: Tag VLTJ toget fra Lemvig ti...
19. maj 2024
Thyborøns Havn kl. 11.00-14.30
Salt Å Thyborønsk
11-15.00: Byens Butikker holder åbent 11-15.00: Salt Å Thyborønsk pladsen e...