Sandskulpturfestival

En rejse tilbage til Middelalderen

I år tilbyder den legendariske Sandskulpturfestival i Søndervig gæsterne på en spændende rejse tilbage til middelalderen. Oplev bondeoprør, adlens magt, de flotte riddere, pestens hærgen, reformationen, kongers rejse og fald, samt masser andre historiske højdepunkter, som er kendetegn for den tid.

Velkommen til en både spændende og anderledes oplevelse

De besøgende vil møde en 200 meter lang og 7 meter høj mur suppleret af 10 soloskulpturer, der tilsammen vil fortælle om en tid, hvor den sorte død kom til Danmark og slog 40% af befolkningen ihjel. Hvor adskillige konger kæmpede om tronen og den kriste kirkes magt over bønder såvel som adlen.

Historien om unionen mellem Danmark, Norge og Sverige – og starten på reformationen med Martin Luther, hvor kirkens mænd mistede magten, da frelsen blev et mellemværende mellem den enkelte og gud. Se middelalderens dramatik og hverdag udført i sandskulpturer, når Søndervig Sandskulpturfestival for 18. år i træk er vært for en oplevelse ud over det sædvanlige!

Kom og oplev den kreative proces

Før den officielle åbning er det desuden muligt at kigge forbi festivalpladsen og se de mange skulptører, når de arbejder med deres værker – som de jo kun har 10 dage til at skabe. Fra mandag den 6. til onsdag den 8. maj får man for alvor indsigt i de kreative processer, når de 40 skulptører skulpturerer den 200 m lange og 7 m høje skulpturvæg fuld af motiver fra årets tema.

Plads til alle

Festivalpladsen er meget handicapvenlig, da vi har anlagt stisystemer med mørkt stenmel, så det er nemt at komme rundt på pladsen med fx kørestol og rollator. Pladsen har egen toiletvogn med flere toiletter samt et let tilgængelig handicaptoilet, bred opkørselsrampe samt pusleplads til de mindste. Det er også muligt at låne kørestol ved billetlugen. Vi har en skøn sandlege- plads, hvor børn og voksne selv kan afprøve deres kreative evner som sandskulptører.

Entré

Voksne kr. 80,-
Børn t.o.m. 11 år kr. 40,- / Børn t.o.m. 4 år gratis.

Arrangementer
24. april 2024
Iskunsten, Thyborøn kl. 11.00-17.00
Atlantis - den forsvundne by
Gå på opdagelse i Atlantis, sagnlandet under havets overflade“Atlantis - den forsvundne by” er de...
25. april 2024
Iskunsten, Thyborøn kl. 11.00-17.00
Atlantis - den forsvundne by
Gå på opdagelse i Atlantis, sagnlandet under havets overflade“Atlantis - den forsvundne by” er de...
26. april 2024
Iskunsten, Thyborøn kl. 11.00-17.00
Atlantis - den forsvundne by
Gå på opdagelse i Atlantis, sagnlandet under havets overflade“Atlantis - den forsvundne by” er de...
27. april 2024
Iskunsten, Thyborøn kl. 11.00-17.00
Atlantis - den forsvundne by
Gå på opdagelse i Atlantis, sagnlandet under havets overflade“Atlantis - den forsvundne by” er de...
Se alle arrangementer