Porten til Nationalparken

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen. Foto: Henrik Vinther Krogh og Nationalpark Thy

12 minutters sejlads over kanalen med den nye og topmoderne hybridfærge fra Thyborøn, så står man i Nationalpark Thy, Danmarks første nationalpark, med udsigt til en storslået
natur og et hav af oplevelser.

For mange pendlere er færgeafgangene over Thyborøn Kanal en yderst praktisk foranstaltning. Et transportmiddel til og fra arbejde, en hurtig smutvej der sparer en lang køretur rundt om Limfjordens vestlige ende. For turister er færgeturen i sig selv måske et spændende udflugtsmål. 

Ser man på Danmarkskortet fra oven, bliver det tydeligt, at færgen over den lille kanal også er en del af noget andet. Den bliver et naturligt bindeled mellem tre centrale, vestjyske naturområder. Mod syd ligger Geopark Vestjylland og den nye Nissum Fjord Naturpark side om side. Tager man turen over til den anden side til Agger Tange, står man med begge ben i Nationalpark Thy, der er kendt for sin helt unikke natur, levende kulturhistorie og gode friluftsmuligheder. 

Allerede i det sekund man forlader færgens dæk, fornemmer man én af kvaliteterne i nationalparken. Nogle vil måske forundres: En færgehavn plejer at være centrum for aktivitet, for industri, fiskeri, byliv. Forventer man dette, bliver man overrasket og vil måske endda føle, man er sejlet til verdens ende, midt ud i ingenting. 

Her er ingen industri, ingen bebyggelse. Her er fladt, øde og vand til alle sider af den smalle landtange, man bliver sat af på. Men det er ikke enden. Det er tværtimod begyndelsen på Nationalpark Thy, og stopper man op, vil man en skøn sommerdag hurtigt opdage, at her ikke er så øde endda. Her er fuldt af liv. Fuglene er i livlig vigør; svalerne samler mudder, strandskaderne kalder med deres høje skrig. Allerede her ved færgelejet opfatter man essensen af nationalparken: åbne vidder, god plads, skønhed og dyreliv.


Den grimme ælling

Helt øde er der nu ikke yderst på landtangen. Et lille hus med navnet Svaneholmhus stikker op. Her kan man starte sit besøg. I huset kan man nemlig hurtigt få et overblik over områdets mange specialiteter via plancher, der fortæller om sæler, særlige planter og ikke mindst fugle. Herefter går turen over tangen, hvor udsigten trænger sig på fra begge sider, og man flittigt må dreje hovedet for at få det hele med. 

Fortsætter man sin køretur, kommer man igennem store plantager, man kan tage afstikkere til stranden, og inden længe kører man med de store, karakteristiske klitheder, der bugter sig op og ned på begge sider, så langt øjet rækker.

Jo, Nationalpark Thy er noget særligt. Det er de fleste enige om i dag. Men sådan har det ikke været historisk. Faktisk er historien om nationalparken ikke ulig H.C. Andersen-eventyret om Den Grimme Ælling. 

"Historisk har det ikke været et let liv, man har haft her i området", fortæller Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy og uddyber: 

"Den seneste sandflugt varede hele 400 år, fra 1400 til 1800-tallet. Man har ikke kunnet dyrke jorden, men levet af at have nogle får, lidt jagt, og så har man samlet bær og fisket lidt. Det har været ekstremt fattige kår og et hårdt liv tæt ved det barske Vesterhav. Derfor har området historisk set altid været omtalt ret negativt". 

Historien står i skærende kontrast til i dag, hvor ejendomsmarkedet mange steder nærmer sig liebhaveri, og hvor Thys unikke naturs særlige status for alvor blev cementeret, da området blev udnævnt til Danmarks første nationalpark i 2007. 

Unik natur på verdensplan

Baggrunden for at etablere nationalparker i Danmark var et ønske om større områder med sammenhængende natur. At det netop blev Nationalpark Thy, der blev den første af sin slags, er der mange grunde til, men den vigtigste er selvfølgelig naturen. 

"I Thy havde man også allerede i 60'erne lavet fredninger. Derfor er der ikke bygget så mange sommerhuse, som man ser andre steder på vestkysten. Det gjorde, at vores klitlandskaber er nogle af de bedst bevarede - ikke bare i Danmark, men i Europa", fortæller Else Østergaard Andersen. 

De færreste, der er vant til at køre gennem den bølgende klithede, tænker nok over det, men klithederne i Thy er helt unikke, ikke bare i Danmark, men i verden. Danmark har forpligtet sig på europæisk plan til at bevare de naturtyper, der sjældne, og det hænger godt sammen med nationalparkens daglige arbejdsopgaver. 

"Vi har til opgave at bevare det særlige, vi har i naturen, og sikre de naturligt hjemmehørende arter og fremme dem. Vi skal også give muligheder for at opleve naturen gennem friluftsliv. Vi har netop udgivet et nyt kort med vandre- og cykelruter 
tydeligt afmærket. Så har vi også opgaver omkring undervisning, hvor vi samarbejder med de lokale folkeskoler, og vi har forpligtelser på forskning, så vi har mange speciale- og Ph.D.-studerende her, som skriver deres opgaver", fortæller Else Østergaard Andersen om nogle af de mange opgaver, der hører med til at være nationalpark.

Fra myrelarve til sommerfugl

Spørger man Else Østergaard Andersen, om hun kan nævne bare nogle af de særlige arter, der er kendetegnende for Thy og har dannet grundlag for nationalparkstemplet, så bliver remsen lang. Det ’ubrugelige’ jord, der gav lokalbefolkningen et fattigt liv, viser sig nemlig at være ideelt hjemsted for både planter og dyr, som ikke kan leve i andre omgivelser og derfor findes meget sjældent eller slet ikke andre steder.

"Det er jo en stor rigdom for os i dag, hvor der er mere og mere fokus på, at vi har brug for naturen. At den er vigtig for os, og at det er godt for os at færdes her både for fysik og psyke", siger nationalparklederen. 

Hun henviser til hæftet ’Naturen i Nationalpark Thy’ som en god guide at tage med, hvis man vil læse om de unikke planter og dyr, man kan opleve på en tur i området. 

Et af de fænomener, hun nævner, er noget af det, der også er forsket i: Den lille, blå sommerfugl ensianblåfuglen, som findes i Thy. Her er den sjælden, men den er endnu sjældnere på verdensplan. Man arbejder på at udbrede dens levesteder i nationalparken. 

"Ensianblåfuglen lægger kun æg på planten ensian, som knytter sig klithederne. Larverne spiser frøstandene på planten, og når der ikke er flere af dem, lader den sig dumpe ned på jorden. Her udsender den en duft, der umiskendeligt minder om stikmyrernes laver. Den næste stikmyre, der kommer forbi, tager larven med hjem til boet i den tro, det er en myrelarve på afveje. Myrerne opfostrer laven, der til sidst forpupper og endeligt forlader myreboet som en voksen ensianblåfugl", fortæller Else Østergaard Andersen. 

Denne specialiserede livscyklus stiller store krav til omgivelserne og gør sommerfuglen meget sårbar.

Kulturhistoriske spor

Det er også en opgave for nationalparkens medarbejdere at bevare de kulturhistoriske spor i området. De steder og fortællinger, der viser noget om, hvordan naturen har påvirket livet i området gennem tiderne, og hvordan menneskenes liv har påvirket naturen tilbage. 

Et meget konkret kulturhistorisk spor er redningsvejen; en vandresti, der strækker sig langs kysten gennem hele nationalparken. Her har man trukket redningsbådene gennem klitterne, når man har skullet nå frem til skibsforlisene, som der var mange af i 1800-tallet. 

Endnu et spor efter den barske tid med mange strandinger langs vestkysten er Lodbjerg Fyr. Man byggede fyrtårne i 1800-tallet for at gøre det lettere at orientere sig til søs og undgå strandinger. Lodbjerg Fyr har netop gennemgået en omfattende renovering for 11 mio. kroner og er en klar anbefaling fra nationalparklederen. 

"Det er et ualmindeligt smukt og spændende sted. Fyret er et godt udgangspunkt for mange af vores gåruter, og inde i fyret kan man besøge den nye kaffestue i fyrmesterboligen og læse mere om livet som fyrmester", fortæller hun. 

Og her vil mange nok blive overraskede over arbejdets alsidighed. Faktisk har fyrmestrene spillet en stor rolle i vores moderne viden om naturen. 

"Dengang var der ikke lyskilder i landskabet, som vi har i dag for eksempel i byerne, så fyrmesterens arbejde var også at registrere de fugle, der blev tiltrukket af lyset og døde ved at flyve mod tårnets glas. Det var faktisk på den måde, man fandt ud af, at fugle trækker. På H.C. Andersens tid troede man, at fuglene overvintrede i moserne. Men man så hurtigt nogle mønstre, da man begyndte at registrere de fugle, der fløj mod fyret og døde", fortæller Else Østergaard Andersen, om nogle af de historier, man kan møde ved det nyrenoverede fyrtårn. 

Tag vandreskoene på

Der er plads til 22 personbiler på Thyborøn-Agger Færgen, og alene nationalparkens størrelse appellerer måske til, at man planlægger turen i bil. Men Else Østergaard Andersen har en klar opfordring til gæsterne i nationalparken: 

"Man skal opleve den til fods eller på cykel. På den måde mærker man naturkræfterne, man får sanserne med, man får duftene og lydene og tid til at fordybe sig i naturen", siger hun. 

Den nationale cykelrute nummer 1 går lige gennem nationalparken, og redningsvejen, der strækker sig langs hele vestkysten, går igennem noget af nationalparkens smukkeste natur. 

"Den smukkeste vandrerute overhovedet er, efter min mening, strækningen mellem Lodbjerg Fyr og Stenbjerg. Der er 18 km i alt, så tager man hele turen, er det for de garvede", siger Else Østergaard Andersen.

Hun anbefaler, at man starter med at downloade app'en ’Nationalpark Thy’, hvor man kan se vandre- og cykelruter og få overblik over faciliteter i området. Man kan også læse om naturen, planter og dyr. 

Udover infohuset Svaneholmhus med plancher og brochurer lige ved færgelejet er der bemandede infosteder både på Lodbjerg Fyr og ved Stenbjerg Landingsplads, hvor man kan få mere information og hjælp til at opleve nationalparken på bedste måde. 

"Jeg kan også anbefale, at man lægger vejen forbi udkigsplatformen ved Hanstholm Vildtreservat. Her kan man være heldig at se krondyr, som også er karakteristiske for området, og også traner, der er en af nationalparkens succeshistorier, da de yngler her og er i vækst", siger Else Østergaard Andersen.

Nationalparken har øget 
naturbevidstheden

Det har haft stor betydning for området i Thy at blive udnævnt som nationalpark, ikke mindst i den kollektive bevidsthed, fortæller nationalparklederen. 

"Før har det ikke været italesat på samme måde, at det er naturen, der er noget særligt her, og hvad der er, der særligt og hvorfor, og derfor har der måske ikke været samme bevidsthed og fokus omkring det. Nu ved over halvdelen af befolkningen, at der er en nationalpark i Thy, og at naturen her er noget særligt. Området er blevet et sammenhængende område kendt for sin natur, og folk kommer her målrettet for at opleve den", forklarer Else Østergaard Andersen. 

Hun glæder sig derfor over, at der de seneste år er kommet nye naboer i form af Geopark Vestjylland og Naturpark Nissum Fjord. 

"Jeg tror, at den fokus, der kommer på områdernes naturkvaliteter, når man laver sådan en målrettet indsats, er god. Man øger folks bevidsthed om, at man altså også kan få naturoplevelser herhjemme og have Danmark som feriemål med naturen for øje. Man behøver ikke tage til Norge eller Sverige for at vandre og sove i shelters og opleve unikke steder", siger Else Østergaard Andersen.  

Artiklen er produceret i samarbejde med
Thyborøn-Agger Færgeselskab

Arrangementer
20. juli 2019
Fiskehallen, Thyborøn kl. 18.30
Luksus Fiskebuffet
Havneknejpen er åben alle dage i juli og august. I Havneknejpen kan du nyde en Irish Coffe...
20. juli 2019
Husflidskælderen, kl. 10.00
Kreativt sommermarked
I den hyggelig Tobaksgård sælger udstillerne egne håndlavede produkter i f.eks. glas, pileflet...
20. juli 2019
Nørre Nissum Håndbryg, Nr. Nissum kl. 17.00
Biergarten med Max Wolff
I juli måned arrangerer Nørre Nissum Håndbryg Biergarten hver lørdag fra kl. 17-24.00Fra kl. 17-1...
20. juli 2019
VLTJ, Vemb St. kl. 14.00 - Lemvig St. kl. 14.50
Kom med ud og kør gospeltrain
Tag på tur med Seniorhøjskolens Gospelkor gennem det smukke landskab fra Vemb over Lemvig ti...
Se alle arrangementer