Ny bog hylder vestkysten

P23___Spidsbjerg_Strand_aften
Til april udkommer
bogen
’Vesterhavsbilleder’
med udvalgte fotos
af natur- og
landskabsfotograf 
Mikkel Jezequel,
 der har et helt særligt forhold til vestkysten.

Tekst: Erik Poulsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media

Hvad er vestkysten andet end sand og vand? Hvis man stiller fotograf Mikkel Jezequel det spørgsmål, skal man berede sig på et langt svar. Han er opvokset tæt ved Vesterhavet, i Staby, og i dag er vestkysten netop et centralt tema i hans i arbejde som natur- og landskabsfotograf. 

"Jeg arbejder faktisk en del de samme steder ved vestkysten. Men selvom det er de samme steder, jeg besøger, oplever jeg altid nyt. Stemningen, lyset og hele atmosfæren er så levende omkring Vesterhavet. Nogle dage ligger det hele hen i grå havgus, andre dage er havet oprørt med hvidt skum og dramatiske skyer, og andre dage igen går solen ned over et stille hav i en sky af pasteller", forklarer Mikkel Jezequel.

Det er denne omskiftelighed, der fascinerer ham særligt. Og den er drilsk. 

"Lyset ved Vesterhavet er bare noget ganske særligt. Og lyset er afgørende for den stemning, jeg oplever og gerne vil gengive i mine billeder. Men lyset skifter hurtigt. Nogle gange skifter det, mens jeg komponerer billedet eller indstiller kameraet. Så må jeg gå tomhændet hjem. Det sker tit. Men når jeg den endelig lykkes, så er det til gengæld en fed følelse".

P21___Rubjerg_knude_fyr_panorama(1)

Erstatning for postkort

Til april udkommer en lille samling af Mikkel Jezequels arbejde langs vestkysten fra Blokhus i nord til Vadehavet i syd. Han ser det selv som en hyldest til vestkysten, der har inspireret ham i så mange år. Landskabet med hav og klitter er helt unikt, og det vil han gerne vise i bogen. 

"Det er så storslået herude. Men får den der ensomhedsfølelse, når man går og er helt lille midt i landskabet. Det er fantastisk. Jeg finder virkelig ro her, og jeg tror, mange der bor her eller kommer her på ferie deler netop den følelse, stedet bringer frem", siger fotografen. 

Han forklarer, at bogen er tænkt som et lille minde og gerne skulle tale til andres oplevelser langs kysten:

"Nogle gange, når man besøger et smukt sted, for eksempel på en ferie, køber man måske postkort med hjem for at mindes det senere. De ender nok hos mange i en rodebunke, man aldrig får set på. Jeg ser min bog som et alternativ hertil. Det bliver en lille bog, 48 sider, og nærmest i stor postkortstørrelse. Men jeg håber, at både lokale og turister, vil kunne se billederne, genkende deres egne oplevelser ved vestkysten og have den stående på hylden og bladre i en gang imellem", forklarer Mikkel Jezequel.

Bogen udkommer på Forlaget A. Rasmussen Bogtryk-keri, der selv tog initiativ til at udgive den, efter at have stødt på Mikkel Jezequels vesterhavsfotografier i en anden sammenhæng. 

"Mikkels fotos af Vesterhavskystens evige skiftende lys og vejrlig i en billedstil med rolige og enkle kompositioner bibringer sindet en forunderlig ro", forklarer indehaver af Rasmussens Bogtrykkeri i Ringkøbing, Tommy Eriksen, om sit første indtryk af billederne. 

Ifølge indehaveren er kvaliteten af netop denne samling af Mikkel Jezequels kystbilleder den tidsløse og stedsløse gengivelse af Vesterhavets mange stemninger, som gør bogen almengyldig:

"Det påfaldende fravær af mennesker – på nær et grafisk stærkt sømærke, skulpturelle bunkers i vandkanten eller sorte konturer af vandrere i billedets gyldne snit - gør billederne til en flot fællesnævner for Vesterhavet og klitlandskabets mangfoldige storhed", siger Tommy Eriksen. 

Bogen udkommer med små tekster af journalist Kamilla Husted Bendtsen på tre sprog til glæde for turisterne, der hvert år besøger Vesterhavet i stort antal. Men billederne skulle gerne tale sit eget universelle sprog, der kan vække genklang hos alle.

273___Vadehavet

Man skal kunne høre havet bruse

En anden kvalitet ved Mikkel Jezequels billeder er ifølge Tommy Eriksen den teknisk høje kvalitet. Og netop dette er en af hans kongstanker i sit arbejde:

"For mig er det vigtigt at have det tekniske håndværk i orden. Hvis jeg skal kunne vise præcis den oplevelse, jeg har ved havet en aften, skal jeg vide, hvordan jeg indstiller kameraet, så det fanger netop dette, og billedet samtidig bliver skarpt. Man skal gerne kunne lugte saltet i luften, tælle sandkornene og fornemme vinden. Så præcist vil jeg gerne have mit billede", siger Mikkel Jezequel, der dog indimellem må høre for sin lidt traditionelle og old school tilgang til håndværket. 

"Jeg synes bare ikke, det nytter blot at tage et snapshot og så gå hjem og komme farver og effekter på i Photoshop efterfølgende. Jeg er opvokset med film og mørkekammer, og jeg fotograferer med de digitale kameraer efter de samme principper som dengang og laver billedet færdigt i kameraet via indstillinger. Nogle kalder mig håbløst gammeldags i dag, men sådan har jeg det altså", siger Mikkel Jezequel. 

Arrangementer
25. april 2024
Kabbel Hovedgaard, Lemvig kl. 19.00
Bededagsaften
Ved Jonathan Byskov Jensen, Bettina Reese Tonnesen i Kabbel HovedgårdFælles gudstjeneste for Gudum...
25. april 2024
Kirkehuset, Lemvig kl. 10.00-12.00
Kirkens Dagligstue
Fra træningsdrag til præstekjole - om den røde trådv/ valgmenighedspræst Ronald Risvig...
25. april 2024
Klimatorium, Lemvig kl. 14.00-17.00
Hvad er bæredygtig mode?
I anledning af den nationale klimahandlingsdag, som i år finder sted d. 25. april, vil Klimatoriu...
26. april 2024
18b, Harboøre kl. 20.00
Alex Vargas i 18b - UDSOLGT
Tanken om at denne herre igen står på vores program vækker et kæmpe smil på mine læber – vi elske...
Se alle arrangementer