Da Hedevang Outdoor begyndte på to hjul, følger vi sporet, for hvordan balancerer naturvejledning med mountainbikedæk, som hurtigt kan køre en skovsti til pløre og nogle steder forstyrrer folk, der går efter skovens dybe, stille ro?

Jens Hedevang oplever ingen konflikt mellem naturglæde og fuld fart i Klosterheden. Næsten tværtimod.

”Det kræver en del teknik og fuld fokus at køre skovcykel, og sådan en balanceøvelse med høj puls henter kroppen helt tilstede i nuet, og sanserne vågner mere intenst; lugten af en rudel kronhjorte i brunst som har passeret kort forinden, bevægelser og detaljer i landskabet. Du er på og tager det hele ind. Man tømmer hovedet, stresser af og får så meget mere end god intervaltræning og motion. 

Sådan en aften hvor man kommer cyklende ud fra skovens mørke, og heden ligger åben og dækket af rimfrost i månelys så klart som dag, og man hverken hører bilstøj eller ser kunstigt lys; det er bare et golden moment!

I forhold til dyrelivet ser vi tit krondyr, råvildt, harer og ræv langs mountainbikesporene, så de må have vænnet sig til os, ellers ville vi ikke blive ved at se dem. Dyrene bliver først stressede, hvis nogen kører off-road og bliver uforudsigelige. Når vi på skovcykler holder os på MTB-sporene, er der god plads til alle i skoven”, mener Jens Hedevang.

”Det ærgrer mig, når jeg hører om mountainbikere, der fører sig frem, som om skoven kun er til som kulisse for deres dyre sportsgrej. Så selvfølgelig tager jeg farten af, løfter hovedet og hilser, hvis jeg møder en rytter, en hundelufter eller en børnefamilie, hvor vores spor og stier krydser”.

De samme gode vaner og viden om fælles færdselsregler er naturlig del af Hedevang Outdoors’ MTB-kurser og ’Bike og Bæver’-ture.

Mountainbike-ture er kun en del af den forretning, som Jens Hedevang er ved at bygge op. Hans sigter efter en bred vifte af natur- og kulturoplevelser til en bred vifte af kunder; fra klassiske naturvejlederture over firmaarrangementer med fokus på internt samarbejde til familiefester, hvor hygge - og eventuelt et par hovedløse høns - er i højsædet. 

Alt sammen helst sammen med allerede aktive, lokale aktører; fårehyrder, krabbespecialister, klatrere, kajakroere og andre vandsportsfolk. Målet er at supplere, ikke konkurrere.  

Hans nøgleord er Samarbejde, Natur og Lemvig-egnen.

”Det bliver kun for alvor sjovt at have min forretning, hvis andre også får flere kunder i deres butikker af det. Et eksempel kunne være et Silkeborg-firma, som vil opleve, hvad Lemvig-egnen er for et sted. Dem ville jeg så tage til Geoparken om formiddagen, videre til Bovbjerg Fyr, måske kombinere med noget klatring dér, og slutte dagen med kaffebord. Det kan også være lokale folk, som bare vil hygge med øksekast og vikingemad”.

25 år – 17 som leder - i spejderverdenen har givet Jens Hedevang et solidt afsæt og erfaring med samarbejdsøvelser, som bringer folk ud af deres comfortzone og åbner deres øjne for sig selv og hinanden på nye måder. 

”Jeg synes, det er så fedt at udfordre folk og tilbyde dem at komme ud af deres bobleplast, og det som er på spil blandt børn og unge kan fint overføres i voksenverdenen. Vi har godt af at se hinanden i nye situationer; både børn og voksne.

Comfortzone ligger et forskelligt sted for os hver især, men det handler om at komme ud af de vante roller. Man kan godt have slagtet en høne eller pelset en kanin før, men man har sjældent set hinanden gøre det. Forskellige mennesker træder i ny karakter, tager ansvar og viser lederskab, når rammerne for fællesskabet ændres”.

”Teambuilding, fællesskab og roller interesserer mig meget. Meget gerne i forbindelse med naturvejledning, så vi ikke bare er udendørs, men forholder os til, der hvor vi er; hvilke muligheder det åbner og hvilke krav det stiller. Jeg er hverken psykolog eller coach-uddannet, men de tilbagemeldinger jeg får, er, at folk tager noget brugbart med sig hjem, når vi runder en fælles oplevelse af med en samtale om, hvor kommunikation var vigtig, i hvilke situationer klar ledelse var nødvendig og hvilke der kun kunne løses gennem samarbejde. 

Men den type evaluering vil der blive brugt mere krudt på, hvis det er en ledergruppe fra B&O, som har været i gang, end hvis det er en konfirmation.

Det giver mig en indre glæde at se folk være sammen, smile og være engagerede i hinanden, naturen og nuet. Det er sjovt at stå på sidelinjen og høre, hvordan det summer af snak og aktivitet, når folk fordyber sig i en fælles opgave – og efterfølgende at høre, at de har fået noget med sig. Så synes jeg, at jeg har fået noget ud af mit arbejde. 

Selvfølgelig vil jeg gerne tjene penge på Hedevang Outdoor, men det, turene og oplevelserne giver mig, er også del af lønnen”.

Naturvejledning er mere end faglig viden om fugl og fisk; det er formidling af egnens og naturens gode historier. Og Jens Hedevang har sine hjerterødder dybt forankret i Lemvig-egnen.

”Hvis jeg kan føre glæden ved min egn over til andre mennesker, så synes jeg, jeg lykkes. Når en flok mennesker tager trætte, mætte og lidt champagneglade hjem efter østerssafari, så er naturvejlederen altså også helt høj!

Det som er naturligt for os i Vestjylland, kan jo sagtens være eksotisk for folk østfra, så hvem ved, om Hedevang Outdoor også kommer til at arrangere gåse- og andejagtrejser. 

Vores natur er så varieret; vild og rå med flade åbne landskaber, hvor træerne vokser henad fremfor opad, den blæsende kyst og så Klosterheden med læ, nåletræsplantager, slugter og den store hede inde i midten. Jeg elsker Klosterheden og variationen. Det er hele pakken af Danmarks landskaber i lommeformat – og det er en af grunden til, at jeg er vendt tilbage. Hvis jeg kan få lov at give min begejstring videre, så er jeg nået et stykke vej.

Det er en glæde, at gæster kører hjem østpå med en god oplevelse af det vilde, milde Vestjylland, og det er ligeså dejligt, når lokale folk opdager perler på vores egn, som de ikke kendte i forvejen”.

”Mens jeg gik på Gartnerskolen i Beder og læste til jordbrugsteknolog var jeg egentlig parat til at flytte hvor som helst hen i Jylland bagefter, bare jeg kunne komme til at arbejde i og med naturen. Det ændrede sig halvvejs gennem uddannelsen, da min far kørte galt og døde. Et par år inden var min mor død af kræft efter mange års sygdom, så hele min platform manglede pludselig. Mit barndomshjem blev mit faste holdepunkt, og jeg overtog huset, selvom jeg var på SU. Det var ikke en svær beslutning, for jeg savnede Vestjylland, naturen og mentaliteten.

Mens jeg boede østpå, fik jeg indtryk af, at jo længere afstand, der er mellem folk, jo mere ser man hinanden. Jeg boede til leje hos et ægtepar i et parcelhuskvarter. Da deres nabo gennem 30 år døde, sendte de en bårebuket, men var ikke med til begravelsen, for de havde ikke rigtig haft noget med hinanden at gøre. Den mentalitet kan jeg slet ikke genkende. Jeg befinder mig bedst på et sted, hvor man hilser på hinanden på gaden og i skoven. Steder som Nees bor der så få, at man også hilser, hver gang man kører forbi en bil; det er der noget rart i!

I Vestjylland er vi så få, at man ikke bare kan klumpe sig sammen med dem, som ligner sig selv, og det giver plads til forskellighed, at man er nødt til at hjælpes ad på kryds og tværs, hvis verden skal fungere. 

Det gav et andet livssyn at miste begge mine forældre, da jeg var ret ung: Man skal huske at få max ud af sin tid, får man ved ikke, hvornår lyset bliver slukket.  Tabet har formet mig som menneske; mine værdier blev anderledes end andre 23-åriges, og selv om det var hårdt dengang, er det ikke nødvendigvis negativt; jeg hænger mig ikke ret tit i bagateller”.

Jens Hedevang bor nu i et hus, han selv har bygget op fra grunden. Volvoerne bag carportens tre porte holder han også selv kørende; de er alle fra årgange, før elektronikken fordrev mekanikken under motorhjelmen. Glæden ved at kunne klare sig selv stikker dybt. Huset og bilerne står på grunden i Fabjerg, hvor hans barndomshjem lå.

Jens og lillesøster Birgit voksede op med, at mor var hjemmegående og far kørte på arbejde som inseminør. Der stod tit vildt eller fisk på bordet. Aksel Hedevang var nemlig også jæger, lystfisker og naturmenneske om en hals.

”Interessen for natur og udeliv har jeg grundlæggende fra ham, men vores naturforståelse var ikke ens. Min far så den vestjyske natur som noget, der var til for os, som boede her. Der skulle ikke komme nogen fra en eller anden styrelse ovre østpå og begynde at frede fjordene og vandløbene af hensyn til skrubber og laks, når det var der, folk skaffede sig aftensmad”.

Aksel Hedevang var medstifter og gennem flere år lokal formand for foreningen ’Kyst, Land og Fjord’, som var erklæret uenig med mange af Danmarks Naturfredningsforenings synspunkter og kæmpede for brugsret til naturen.

”Min far var rundet af traditionen og generationers opfattelse af, at ’det vi ser, er det der sker’. Var der få fisk og mange skarv, så måtte det være skarvens skyld og den som skulle væk, for at fiskene kom igen. Vandprøver, som fortalte om udvaskning fra landbrugsjorderne, og manglende ålegræs som ynglesteder for fiskene, gav han ikke meget for.

Den naturvidenskabelige tilgang har altid fanget og båret min interesse, og den viden, jeg fik med fra min uddannelse, gav nogle gevaldige diskussioner med min far, for vi havde begge en stærk naturidentitet”.

Jens Hedevang er hverken Bonderøv, Vildmand eller selvforsynende fortaler for Simple Living. Han har haft jagttegn, siden han var 17, men har også købekød i boksen, og hjemmematriklen er udlagt i græs, som en plænerobot holder kortklippet.

”Men jeg har en klar fornemmelse af, at naturen omkring os har en ret stor indflydelse på de mennesker, vi er, så det er vigtigt - en menneskeret! -  at opleve og høste erfaringer i samspil med livet i landskabet. Uanset om vi går tur, kører mountainbike eller går på jagt. Det tiltaler ikke mig at sidde i et skydetårn som sniper og vente på, at bambi går forbi og kan plukkes ned, men at pürsche og være på niveau med vildtet er en intens naturoplevelse, jeg nødig vil undvære. Det samme glæder drivjagt efter ræven eller gåsejagt fra et engskjul”.

Jagttrofæer er han lige så ligeglad med, som han er med et uniformsærme fyldt med duelighedstegn. Det er friluftslivet, fællesskabet og totaloplevelsen, som tæller for ham.

”Jeg er en elendig svampejæger og lystfisker i den forstand, at jeg med det samme vil sige, hvor jeg har fundet de gode steder! Min holdning er nok ret svensk ’allemandsret’-agtig og båret af benytte-og-beskytte tankegangen. Vi har brugsret med respekt, men vi skal ikke ødelægge noget.

Fiskeørnen skal have sin rede i fred, hornuglens sted skal vi heller ikke for tæt på, og selvfølgelig guider jeg ikke folk derhen, hvor de risikerer at trampe gøgeurten ned, men der er ikke noget i naturen, som jeg vil tage patent på, holde hemmeligt eller have for mig selv. Jeg tager folk derhen, hvor de har den største chance for at se bævere, hvis det er det, de kommer for. 

At åbne vores fælles natur for flest mulige er også min mission, når jeg sidder inde på rådhuset og etablerer shelterpladser, cykelstier og sætter informationsskilte ud på vandreruterne”.

Jens Hedevang havde ikke satset på et liv som kommunalansat, men 

da beslutningen om at etablere base i Fabjerg var truffet, og uddannelsen gjort færdig, måtte jobmulighederne afsøges derfra. 

”Et barselsvikariat dukkede op i natur- og miljøafdelingen, det blev til en fast stilling, og ja, næste år har jeg så 10 års jubilæum. Det er bare en kanonspændende arbejdsplads med varierede opgaver og masser af muligheder og åbne døre; for eksempel min naturvejlederuddannelse og det tre-års projekt med Friluftsrådet og lokale aktører, som vi lige har afsluttet”.

Med sig tilbage til skrivebordet har Jens Hedevang 250 timers afspadsering fra et par højsæsoner. Derudover vil han finde tiden til Hedevang Outdoor ved at drosle ned på sit frivillige foreningsarbejde for Basecamp West, Nissum Fjord Netværket, det regionale KFUM/K-arbejde og et jagtkonsortium. 

”Jeg bliver ikke fuldtids-selvstændig, ikke nu, måske aldrig, men det er også fint nok for mig at drive virksomhed på hobbyplan, hvor jeg siger ’ja tak’ til kunder og opgaver af lyst og ikke af nød. Det har været en sjov proces at blive iværksætter – at komme til møde med SKAT, sætte mig ind i regler og muligheder og den slags”.

Hedevang Outdoor har foreløbig freelanceaftaler med Bovbjerg Fyr og JyllandsAkvariet, en uge med Gourmet, Grill & Gummistøvler på Livsstilshøjskolen i Gudum, nogle svampe- og snapseture og et par familiefester booket. 

Dukker der en børnefødselsdag op, siger Jens nok ikke nej, for det var alt for sjovt at spille rollen som Doktor Fuskebuks i vinterferien og finde Sorte Julemus, Stolebidere, Linselus og andet kravl ude på Harboøre Tange.

Tilfældet må vise, om det kan være anderledes.