27. september 2023
Medietanken, Holstebro kl. 19.00

Samtale-foredrag med Stine Pilgaard

Stine Pilgaard seneste bog ‘Meter i sekundet’ har bogstaveligt talt taget læserne og anmelderne med storm. Siden udgivelsen har det regnet ned over bogen med roser, stjerner, hjerter og senest også Weekendavisens Litteraturpris 2020, og vi forstår det godt: Stine Pilgaard skriver med samme humor og klogskab som i sine tidligere romaner, og hun har siden debuten ‘Min mor siger’ fra 2012 og ‘Lejlighedssange’ fra 2015 forfinet sin karakteristiske tone og stil. I ‘Meter i sekundet’ er hun om muligt endnu skarpere end tidligere!

Uanset om du er mangeårig Pilgaard-fan eller endnu har til gode at opdage, hvilken fantasifuldhed, formfuldendt fart og sproglig opmærksomhed Pilgaard skriver sine romaner med, er hendes nyeste bog ‘Meter i sekundet’ med sikkerhed noget for dig.

Foredraget er en samtale mellem Stine Pilgaard og Juliane Overgaard, skolelederDer er mulighed for at købe vand, kaffe og kage i pausen.

Pris
Kr. 175,-.

Sted
Medietanken - TV/MIDTVEST
Søvej 75
7500 Holstebro