13. august 2022
Hjerl Hede, Vinderup kl. 9.00

Hjerl Hede naturløb

Fantastiske løbeoplevelser i naturen omkring Hjerl Hede Frilandsmuseum og Stubbergård Sø.

11. år i år. Hjerl Hede Naturløb arrangeres i et samarbejde mellem Hjerl Hede Frilandsmuseum, Vinderup Gymnastikforening og Sevel/ Mogenstrup IF. Løbet foregår delvist på museets arealer og i de flotte omgivelser ved Flyndersø og Stubbergårdsø. 

Vi fastholder vores Ultra Distance, som så dagens lys i 2021, men tilbyder i år også en ½ ultra ca. 25 km. Til gengæld udgår vores traditionelle Maraton og ½ maraton distancer, ligesom børneløbet på 2 km. udgår. Børn er meget velkomne til at deltage på de 5,5 km. 

De seje børn, der løber 5,5 km. får naturligvis deres egen medalje, som også blev introduceret i 2021, mens deltager på Ultra distancen og 25 km. distancen også får vores traditionsrige håndsmedede hestesko som medalje.

Hjerl Hede Trail er blevet mere bæredygtigt og vi har afskaffet alle plastkrus og vil kun i mindre omfang benytte papkrus, men primært skal I benytte en kop, som I selv har med rundt på turen. Der kan tilkøbes folde kop ved indgangen.

Naturen omkring Hjerl Hede er utrolig smuk, og på trods af udfordrende spor på de lange distancer, er deltagerne altid kommet smilende i mål, høje på de oplevelser, som den fantastiske natur giver.

Sted
Hjerl Hede
Hjerlhedevej 14
7830 Vinderup