2. september 2022 - 4. september 2022
Tuskær, Fjaltring kl. 10.00

Pileflette kursus med Bent Vinkler

Kurset er for alle - om man har flettet i 40 år eller aldrig har prøvet det før.

Det er forholdsvis frit, hvad du vil flette. Havet, stranden, himlen og dens fugle vil inspirere dig. Dine ideer og længsler vil sætte dig i gang. Materialerne og dine hænder vil undervise dig. 

Bent Vinkler er en sand mester indenfor kunsten af flette pil og han vil gøre alt for at hjælpe dig, når det bliver svært.

Bent siger: Tuskær er et fantastisk sted, så det kan kun blive godt.
 
Praktisk information
Forplejning: Kursusprisen inkluderer vegetarisk middag fredag og lørdag aften, samt forfriskninger igennem dagen.

Det er muligt at købe frokost fra Tuskærs køkken.

Der er adgang til kaffe og te ad libitum på værkstedet, hvor der endvidere er et lille kursistkøkken med nødvendigt køkkenudstyr og et køleskab, hvor medbragt mad kan opbevares.

Logi: Kursister sørger selv for overnatning. Vi fremsender gerne en liste over muligheder.

Værkstedet er til disposition fra kl. 9 morgen til sen aften.

Materialer: Bent har materialer med, men hvis du selv har forskelligt, som du gerne vil bruge, da tag det gerne med. Materialepris til Bent ca. 300,-kr. Medbring rosensaks, kniv eller syl, hvis du har; ellers har Bent værktøj, man kan låne.

Pris
Kr. 2.950,-. Depositum kr. 750,-.

Tilmelding nødvendig - Tilmelding via web

Sted
Tuskær, Kulinarisk Kunst- og Kulturcenter
Tuskærvej 9, Fjaltring
7620 Lemvig