5. december 2021
Iskunsten, Thyborøn kl. 10.00

Julemarked i Thyborøn

- med hyggelige boder, julecafé og masser af oplevelser...

Besøg Thyborøns hyggelig julemarked

Tag hele familien med til julemarked i Thyborøn. Her er oplevelser for hele familien og julehygge nok til alle!

Hver eneste adventsweekend op til jul holder vi udendørs julemarked. Du finder markedet på pladsen overfor Iskunsten i Jernbanegade. Café Seaside serverer varme lækkerier fra deres street food-bod, og du kan nyde både mad og drikke samt duften af gran i skoven blandt juletræer.

Julebillet
Vores julebillet er meget mere end blot en entrébillet. For kun 100 kr. pr. person kan du besøge Jyllandsakvariet, opleve den fortryllende juleudstilling af isskulpturer i Iskunsten og få adgang til de mange aktiviteter ved julemarkedet. Julebilletten kan købes i både Jyllandsakvariet og Iskunsten, hvor du vil få et entréarmbånd på.

Det er også muligt kun at besøge julemarkedet. For at få adgang til de mange aktiviteter - fx en tur med børnejuletoget eller traktorbussen - betaler du blot pr. tur. Prisen afhænger af aktiviteten.

Aktiviteter inkluderet i julebillet
  • Prøv det hyggelige juletog for børn
  • Tag en køretur med den julepyntede traktorbus rundt i Thyborøn. Traktorbussen kører alle dage med julemarked kl. 10-11 og igen mellem kl. 14-16 med ca. 30 minutters intervaller.
  • Fotoshoot med julemanden alle dage med julemarked kl. 12-13 og mulighed for at tage dine egne julebilleder i vores hyggelige opstilling hele dagen.
  • Skattejagt - få udleveret et skattekort i Jyllandsakvariet eller Iskunsten
  • Entré til Jyllandsakvariet og Iskunsten
Find julemanden - på juletur i Thyborøn
Hver lørdag og søndag kører traktorbussen på juleeventyr i Thyborøn. Tag børnene med og hjælp os med at finde julemanden. Vi har hørt, at han drøner rundt på havnen og leder efter sin magiske nissehue.

Der er et begrænset antal pladser på denne tur - book billetter i vores turkalender for kun kr. 25,- pr. person.

Sted

Overfor Iskunsten
Jernbanegade 1A
7680 Thyborøn

Kontakt
Aktuelt