29. marts 2022
Teatersalen, Nr. Nissum kl. 19.30

Maddiker

Af Rikke Wölck - Et livtag med den moderne kvinde

Det er ikke let at blive gammel, men alternativet er værre!

Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wölck tager et uforfærdet og morsomt livtag med den modne kvinde.

Det er ikke lutter lagkage alt sammen. Man kan roligt forlade en fest som den første. Der sker ikke en skid. Og hvis man kunne finde på at bevæge sig ud på dansegulvet og bevæge sig med stive lemmer til musikken, så kommer de løftede mormorarme hurtigt ind til kroppen igen, når de unge ler opmuntrende til én. Ydmygt halter man væk fra dansegulvet og direkte hjem til den nye single-seng. Ensomheden sniger sig ind, mens man forsøger at koncentrere sig om en god bog. 

Men hov! Man kan jo stadig se godt ud, hvis lyset falder rigtigt, og nogen gange er det godt at huske på, at livet ikke er slut, før man er død. Der er liv og glimt i øjet på de tre voksne kvinder, mens de hylder alderdommen og tør tale om både det svære og det smukke i livet, inden maddikerne får overtaget.

Medvirkende
Bodil Jørgensen, Rikke Wölck og Jannie Faurschou

Pris
Varierede priser

Sted
Teatersalen, Nr. Nissum
Svinget 5, Nørre Nissum
7620 Lemvig