24. maj 2021
JyllandsAkvariet, Thyborøn

Maxi Guide

Vestjylland og Puch Maxi er muligvis to alen af samme stykke. Man kan måske endda gå så langt at påstå, at epicenteret for 'maxier' med mælkekasse må være netop Vestjylland. Tvivler du, må du jo opleve det med egne øjne, når du rider på ryggen af en af de ikoniske knallerter på en tur "rundt æ havn" til en uformel snak om det barske, hjertelige og ligetil liv, der leves på egnen. Den lokale guide tager dig med rundt i en by, der stinker af fisk og penge, og du oplever Vestjylland 'backstage'. Så spænd hjelmen, tjek om mælkekassen sidder forsvarligt og kom op i gear - på Vestjysk cowboymanér.

Hvad er inkluderet?
  • 2 timers guidet tur af lokal guide fra Maxitours
  • Lån af ægte PUCH Maxi og alt udstyr på dagen
  • Hjelm med kommunikation, så guiden kan fortælle undervejs
  • Mød lokale, få røverhistorier og se byens stolte seværdigheder
  • En Thyborønmenu: Daps med pils (tørret, saltet issing & en bajer)
Pris 
Kr. 345,- per person.

Sted
JyllandsAkvariet
Vesterhavsgade 16
7680 Thyborøn