15. november 2020
Nr. Vosborg, Vemb kl. 10.00-17.00

Jul 2020 på Nr. Vosborg

Vi glæder os til at byde jer alle indenfor til Danmarks smukkeste juleudstilling på herregården Nørre Vosborg, der oser af julestemning.

Det historiske hjem er forvandlet til et sandt juleeventyr fyldt med eventyrlige og magiske oplevelser for hele familien.

Danmarks smukkeste juleudstilling – the new way – er en juleudstilling skabt fra hjertet, der vil fortrylle og inspirere dig.

I herregårdsstuerne kan du gå på opdagelse i en kreativ verden du aldrig har set før. Du vil se store kreative sammensætninger af naturens materialer omdannet til kunstværker og i hver stue vil der være helt ny inspiration at hente.

I det gamle Tang-hus buldrer den gamle ovn hele dagen og duften af julekager spreder sig liftligt overalt. Her kan du smage en ægte Nørre Vosborg kage.

Ved besøget er der mulighed for at nyde borggårdens julestemning og varme sig med lækkerier fra Nørre Vosborgs køkken.

Desuden er der mulighed for at købe tilbehør til dine egne juledekorationer, julepynt, lys mm. i Pop-up butikken.

Herregårdens overdækkede hestevogn står klar til at tage jer med på eventyr. Det går rask ud gennem porten, hen over voldgraven og ud i skoven på eventyr. Men vær varsom, det siges, at der er trolde i skoven?

Entré
Voksne: kr. 100,-.
Børn (3-15 år): kr. 50,-.
Baby (0-3 år): GRATIS

Billetsalg
Billetter kan købes i døren, dog kan der være udsolgt, så det anbefales at købe billet hjemmefra.

Sted
Nr. Vosborg
Vembvej 35
7570 Vemb