8. november 2020
Museet for Religiøs Kunst, Lemvig kl. 19.00

Genforeningen 2020

Foredrag ved Ole Due, tidl. overlærer 

Tiden fra Den store Krigs afslutning i november 1918 til Genforeningen i foråret og sommeren 1920 er en meget dramatisk periode i Danmarkshistorien, men også en af de største nationale begivenheder i vort land nogensinde.

Foredraget om Genforeningen tager udgangspunkt i dette noget oversete drama fra november 1918 til foråret 1920, hvor kampen om den kommende grænses placering overskyggede alt andet og medførte et fjendskab mellem tidligere venner, som vanskeligt lader sig beskrive.

Der bliver dog også tid til at høre om den lykkelige tid i juli 1920, hvor Chr. X red over den gamle grænse og drog rundt i Sønderjylland for at hilse på de mange nye indbyggere. Der vil også blive givet svar på, hvorfor kongen absolut skulle være til hest og hvorfor hesten skulle være hvid.

Der vil være en pause midtvejs i foredraget.

Pris
Kr. 50,00.

Tilmelding påkrævet og sker via mail info@mfrk.dk eller telefon 97810371.

Foredraget er gratis for medlemmer af museets støtteforening samt for museets frivillige. Her er tilmelding ligeledes et krav.

Sted
Museet for Religiøs Kunst
Strandvejen 13
7620 Lemvig