30. september 2020
JyllandsAkvariet, Thyborøn - flere afgange

Guidet tur på Maxi Puch

Epicenteret for den ikoniske Maxi med den obligatoriske mælkekasse bagpå må være Thyborøn.

Tag med på en guidet tur, hvor I sammen med de lokale vil opleve Thyborøn på en helt ny og anderledes måde og kommer ud i de afkroge, som ikke lige står forrest i turistavisen.

Vi er aldrig mere end 10 afsted – snakken og hyggen undervejs er vigtigere end målet!
På turen vil I opleve nye sider af Vestkystens charmerende og rå, men også hjertelige, uslebne diamant.

Den står altid på råhygge, en masse grin, røverhistorier og et par sandfærdigheder i den indbyggede højttaler i ”Polle-hjelmen”. I en by, der lugter af æ haw, fisk og masser af penge og tilsat egnsretten ”dabs med pils” – det er Maxi-guide i Thyborøn.

Program

  • Intro til guiden, maxierne og turen
  • Udlevering af hjelm med højtaler + valg af knallerter
  • Fuld bundgas til æ haw og rundt å æ havn
  • Stop for ”dabs med pils” (saltet, tørret ising – også kaldet tørfisk)

Praktisk info

Kørekort: Der skal medbringes og fremvises gyldigt kørekort til knallert/bil før afgang. Det er ikke tilladt at deltage i beruset tilstand
Varighed: 2 timer: ca. 1 time og 30 min tur + 30 min til "i og af tøjet"
Mødested: Græsplæne/P-plads overfor Jyllandsakvariets indgang (Kystcentervej, 7680 Thyborøn)
Pris: 279 kr. pr. person, inkl. forfriskning undervejs
Påklædning: Det blæser altid i Thyborøn - altså lige på nær når det stormer. Husk varmt og praktisk tøj til to timers oplevelser i yderste klitrække
Hvornår: Turen finder sted alle tirsdage og torsdage fra 30. juni til og med 11. august. Andre tider også muligt pr. efterspørgsel

Denne tur udbydes af MaxiTours