30. september 2020
Lemvig Gymnasium, Lemvig kl. 19.00

Koncert med Symfoniorkester MidtVest

I anledningen af 100-året for Genforeningen i 1920 sætter denne koncert fokus på musik, der har en særlig betydning i forhold til det dansk-tyske naboskab. Et naboskab, som har beriget os med masser af kultur, men som også har medført krige og konflikter.

Værkerne ”Saga-drøm” og ”Tågen letter” af Carl Nielsen blev opført i 1921 for at fejre Genforeningen, og opføres i år for at markere denne vigtige begivenhed. Niels W. Gades 1. symfoni blev et gennembrudsværk for ham, som banede vej for en karriere i Tyskland – en karriere, som dog endte brat, da Treårskrigen med Preussen brød ud og Gade måtte vende hjem. Tysk kultur repræsenteres ved koncerten af Strauss’ 2. hornkoncert – et hovedværk inden for genren og en sjælden hørt perle i det symfoniske repertoire. Solisten er den fremragende franske hornisk Hervé Joulain, og dirigenten den superdygtige danske Christian Øland.

Sted
Lemvig Gymnasium
Romvej 30
7620 Lemvig