13. august 2020
Bovbjerg Fyr, Ferring kl. 18.00

Sommeraften i Fyrhaven

I år kan vi ikke holde fællesspisning på samme måde som vi plejer, derfor har Realdania gjort det muligt for os at invitere til fælles grill i Fyrhaven.

Frivillige værter byder velkommen med bobler.

En 3-retters bæredygtig og lokal menu, hvoraf mindst hovedretten er blevet til på grillen, danner rammen omkring en hyggelig aften med fortællinger fra Fyret, musikalsk underholdning og hyggeligt samvær. Menuen forbliver hemmelig til selve aftenen, fuldstændigt som til vore fællesspisninger, men vi tør godt afsløre, at vi heller ikke denne aften kommer uden om Vesterhavsosten.

Vi siger pænt farvel til hinanden omkring kl. 21.30.

Pris & tilmelding
Prisen er 250 kr. for hele aftenen inkl. velkomstdrink og kaffe/the samt postevand. Øl, vand og vin kan tilkøbes.

Tilmelding sker på billettelefon 2711 7606 eller bovbjergfyr@ferringby.dk.

Vi glæder os SÅ meget. Det er alt for længe siden vi har haft et selskab at hygge om.

Sted
Bovbjerg Fyr
Fyrvej 27, Ferring
7620 Lemvig