”Anne Marie Nielsen, en lokal iskunstner fra Vandborg, har før været med til Fiskedag (årlig festdag på havnen i Thyborøn, red.). Men der smelter hendes værker jo i varmen. Festivaler med isskulpturer findes flere steder i verden, typisk om vinteren, men et helårsudstillingssted... Sådan ét fandtes ikke, så det var jo bare at gå i gang. Folk – både kunstnere, lokale kræfter på havnen og turistbranchen - har været begejstrede for ideen, men når man er den første af sin slags, er der intet at måle sig med eller mod”, fortæller Michael Madsen.

Han kontaktede alle de specialister, han kunne finde; erfarne svenske is-hotelejere blandt de første, og hen ad vejen også folk, han ikke fra begyndelsen vidste fandtes: Et firma, som kunne bygge det rigtige fryseelement til at holde temperaturen omkring skulpturerne konstant nede på minus tre-fem grader, også med publikum på rundgang, for eksempel. Et andet til at specialfremstille en lyskanon, som kan få de kølige kunstværker til at gløde og gnistre uden at blive varme.

Danmarks eneste indfrysningsanlæg til fuldstændigt glasklare isblokke står i Christiansfeld hos billedhugger Søren Cip Nielsen, som også har været en vigtig ressourceperson for projektet. 

Processen med at forvandle vand til brugbar kunstis tager 21 dage. I to portioner har han sendt i alt fire ton is i forskellige blokmål til Thyborøn, så de stod klar, til at ni inviterede kunstnere på skift gik i gang med sav, hammer, mejsel for at skabe kunst på stedet.

Kunstnere, som udelukkende udtrykker sig i is, er sjældne, så også formgivere af andre materialer har sagt ja tak til at boltre sig i et nyt elementet. Blandt andre har billedhugger Henrik Voldmester taget turen nordpå fra SkulpturGalleriet i Husby for at være blandt Iskunstens første udstillere.

Planen er med tiden at tiltrække internationale is-skulptører og eventuelt indgå samarbejder med de omrejsende billedkunstnere, som arbejder i sand længere sydpå ad kysten i Søndervig.

Kunstnerne har fået frie hænder til at udtrykke sig inden for et maritimt tema. Så i det ene mørke rum sender de lysende værker hilsner til kystens og fiskeriets virkelighed, og i det andet får fantasi og magi frit løb blandt havfolk og andre eventyrlige skabninger. 

Rammen omkring Iskunsten er også maritim, her på hjørnet mellem by og havn, hvor man både kan ane klittoppe og lysglimt fra havnebassinet. Indtil det nye fryseanlæg kommer i drift, kalder den uvante varme lugten af fisk frem fra væggene i det gamle frysehus, som har været i brug stort set konstant, siden det blive bygget i slutningen af 1940’erne.

Emilie Kjærgaard er nyansat projektleder af Iskunsten og viser begejstret rundt på de godt 400 kvadratmeter, som er hendes nye arbejds- og legeplads. Efter en uddannelse som serviceøkonom med turisme-speciale og tre års arbejde på løjper og hoteller i Østrig er hun lykkelig for at kunne bruge sine erfaringer og evner til at formidle oplevelser og skabe nye sammenhænge hjemme i Thyborøn. 

”Der er super spændende. Anne Marie (Nielsen, iskunstner, red.) får sit arbejdende værksted her først for ved indgangen. Her er lidt varmere, så man kan følge den smelteproces i isen, som vi meget gerne vil undgå længere inde. Anne Marie bobler af ideer, og hun vil blandt andet tilbyde en række pop-up arrangementer, hvor folk selv kan prøve kræfter med is”, fortæller Emilie Kjærgaard, og fortsætter:

”Vi lader så vidt muligt bygningen være som den er, for den fortæller og har sin plads i byens DNA. Lokalhistorisk Arkiv er med ombord. De laver en særudstilling til os, som stiller helt skarpt på isværket og frysehusenes betydning, og dermed supplerer byens store udstilling om havnen henne i ’De Røde Huse’”, fortæller projektlederen. 

Iskunsten må højst have 70 gæster ad gangen i bygningen. Og det er ikke kun af hensyn til at forebygge corona-smitte; der er en grænse for fryseanlæggets kapacitet. Så når gæsterne får udleveret imiterede pelstæpper at svøbe sig i, er det både for, at de kan nyde opholdet i tre-fem graders frost på en sommerdag – og for at forebygge, at de afgiver kropsvarme til værkerne, så de ikke smelter.

Skulpturerne forventes at kunne holde tre til fem måneder. Løbende udskiftninger med nye værker sikrer en dynamisk udstilling året rundt. Til gengæld holder det maritime tema ikke evigt. Et nyt, krystalklart tema venter, når december nærmer sig.

Artiklen er produceret i samarbejde med JyllandsAkvariet

Iskunsten ligger i Jernbanegade, Thyborøn. Åben alle ugens dage. 

Billetter til udstillingen kan også købes i forbindelse med entré til JyllandsAkvariet.

Allerede i det 17-århundrede skar kineserne lanterner af is. Med tiden ændrede de praktiske lanterner sig til kunstfærdigt dekorerede pyntegenstande. 

Verdens første internationale Is og Sne Skulpturfestival blev holdt i 1963 i den kinesiske fiskerby Harbin på grænsen til Rusland.

Amerikaneren Jacob Perkins opfandt i 1843 den første metode til kunstig fremstilling af is; indtil da høstede man naturlig is i søer, floder, gletsjere og isbjerge.

Desserten Peach Melba (vanilieis og ferskner) fik sin internationale debut i London, da den blev præsenteret på scenen i Covent Garden i en issvane-skulptur i 1892, som gave fra Hertugen af Orleans til den australske operastjerne Nellie Melba.

De fleste isskulpturer bliver i dag skåret ud af CNC-maskiner.

Kilde: Clacial Art