Spejlet spiller nemlig en helt central rolle for hovedpersonen i en af museets faste udstillinger, tegneren Henning Gantriis, der er opvokset i Lemvig, og som senere stod bag den yderst populære tegneseriestribe ’Livets gang i Lidenlund’, der beskriver livet på godt og ondt i en dansk provinsby. En provinsby hvor kirketårnet har en karakteristisk løgformet kuppel, hvor karakteren ’kunstneren’ minder påfaldende om tegnerens egen bror, og hvor man da vist også kan genkende en hel del andre bygninger og personer, der minder om noget og nogen, man har set før. 

I starten af seriens levetid, der begyndte i storbyavisen Politiken, var det vist ikke alment kendt, men snart var der ikke længere nogen tvivl: Lidenlund måtte være inspireret af tegnerens egen fødeby
Lemvig.

’Livets gang i Lidenlund’ udkom første gang i 1953 i Politikens ugentlige magasin, men blev så populær, at den blev udbredt til en række provinsaviser og fra 1971 udkom som daglig stribe.

I tegneserien møder man de folkekære karakterer som pastor Swolm, doktor Bramsig, borgmester Jernsøe, betjent Strøhmer og redaktør Ansatz. Sidstnævnte siges at være baseret på en kombination af to chefredaktører på Lemvig Folkeblad, ligesom også præsten og lægen også skulle være inspireret af forskellige virkelige personer fra byen. Derudover møder man naturligvis også en bred palet af byens borgere i et satirisk portræt af dagligdagen i den lille provinsby. For eksempel opleves meget af livets gang i tegneserien gennem gadespejlene, der optræder ofte. Der er altid nogen, der lurer i det skjulte. 

"Nu SKAL du altså bare høre. Men du må endelig ikke sige det videre til nogen", betror en dame sig til en anden på gaden i en af striberne. De opdager dog på næste tegning, at der er en kloakarbejder i gang under dækslet i vejen og fortrækker derfor længere ind på fortovet. Her får man dog blot øje på endnu flere lyttende øjne, der stirrer frem fra hækken. Intet går ubemærket hen i en lille by.

I en af striberne handler det sågar om en ældre dame, der har foræret sit elskede gadespejl til Lidenlund Museum. Spejlet i striben ligner endda det rigtige spejl, der nu hænger ud mod Vestergade, men den ældre dame i striben fortryder og henter spejlet hjem igen. Det må komme med i testamentet, siger hun til museumsinspektøren.

Gantriis lægger ikke fingrene imellem, når han tegner småborgerne i provinsbyen. For eksempel ser man to spidsborgere stå og nyde udsigten over den smukke Lemvig by med kirketårnet i forgrunden. 

"Tænk, at det hele snart bliver overrendt af turister", siger de højt, og man kan næsten fornemme, hvordan de ryster forargede på hovedet. Udadtil. I tankeboblen over dem begge flyder det dog modsat med guld og sedler ud af fantasiens overflødighedshorn. 

Det vrimler også med vennetjenester og nepotisme i Gantriis' univers, hvor de fleste sidder på Café Perlen om søndagen, og de få der er i kirken, finder pastor Swolms prædikener mere og mere intetsigende - illustreret ved en prædikende pastor med en masse store talebobler, blot er de tomme på papiret. 

I begyndelsen har måske ikke alle i Lemvig været lige begejstrede for at blive sammenlignet med karikaturerne i Lidenlund-striben, men i dag er der udpræget stolthed over at være den eneste by i Danmark med sin egen tegneserie, og man har omfavnet det hyggelige lillebypræg, som også portrætteres i striben. Den var nok satirisk, men også kærlig. Man møder også betjent Strøhmer, der spiller kort med fangen i arresten, toget der venter på de faste passagerer og posten, der har tid til en kop kaffe. 

Gantriis og ’Livets gang i Lidenlund’ har i dag en helt særlig plads i Lemvig bys identitet. I dag har mange butikker, foreninger, sportsklubber taget navnet Lidenlund til sig. Det samme har byens hotel. Lemvig Museum har også en fast udstilling om Gantriis med striber og temaer fra tegneseriestriben. Man kan også se tegnerens eget originale skrivebord med hans egne redskaber på. Bordet er skænket af Henning Gantriis' børn, og datteren Ida Gantriis mindes, hvordan hun sad som barn for enden af bordet og så sin far tegne. Hun tegnede også selv og er som voksen gået i sin fars fodspor som tegner. 

En af dem, der også har beskæftiget sig indgående med Gantriis, er museumsformidler på Lemvig Museum, Lars Mathiesen. 

"Da jeg var barn, måtte man ikke læse tegneserier. Det var udannet og underlødigt. Men jeg synes faktisk, at Gantriis striber er kunst", siger han. 

Ofte var det noget af det første, folk skulle se, når de købte avisen, og ’Livets gang i Lidenlund’ bringes stadig fast i seks aviser i dag. Og det kan Lars Mathiesen godt forstå. Han forklarer seriens popularitet på tværs af årtierne med en af Gantriis' egne striber: 

"Der er en stribe, hvor Lidenlunds lokale forfatter har skrevet en nøgleroman, der skildrer tre af Lidenlunds selvoptagede bedsteborgere. Man ser efterfølgende, hvordan redaktør Ansatz og pastor Swolm med flere læser bogen og morer sig kosteligt. Over de andre. Ikke over sig selv. Og jeg tror, det er det samme med Lidenlund og personerne: Vi kan alle sammen genkende nogen. Og hvis vi skal være helt ærlige, kan vi nok også genkende os selv både i de nysgerrige, de dovne, de snobbede, men også i de omsorgsfulde og humoristiske", siger Lars Mathisen.

Han forklarer, at nok foregår serien med inspiration fra Lemvig, men den portrætterer i virkeligheden livet, som det ser ud i en hvilken som helst provinsby med almenmenneskelige problematikker, som alle kan spejle sig i. Og så er det fortalt med den unikke underspillede og ironiske danske humor.

Det var derfor næsten en selvfølge, at Lemvig Museum skulle markere året for skaberen af den populære series 100 års fødselsdag, som falder i år. Men da Lars Mathiesen ringede rundt for at undersøge mulige samarbejder, viste det sig, at der var mange, der havde fået samme idé om at fejre ophavsmanden til den folkekære stribe, og der blev hurtigt nedsat en initiativgruppe med mange forskellige aktører, der alle havde lyst at byde ind med arrangementer og ideer; herunder Lemvig Handelsstandsforening, biblioteket, gymnasiet, folkeuniversitetet, turistforeningen og andre interessenter. Fra Lemvig Kommune kom, udover kulturkonsulenten, også projektleder og arkitekt Dorte Gad med, og hun havde en ganske særlig plan for Lemvig by.

"Jeg har arbejdet utroligt meget med kulturmiljøredegørelser og interesserer mig for bevaringsværdige bygninger og miljøer. Samtidig arbejder jeg med områdefornyelse i Lemvig. Et af projekterne handler om at markere de bevaringsværdige bygninger og miljøer i Lemvig", forklarer hun. 

Helt konkret var den oprindelige grundidé at få markeret en af de historiske byvandringer, museet arrangerer.

"Kulturmiljøer dækker jo både over de konkrete bygninger, som man finder bevaringsværdige i forhold til det sted, de er. Det er klart, at i Lemvig er det ikke ’københavnske’ standarder og slotte og herregårde. Her er det bygninger fra provinsen. Og så fortæller kulturmiljøer også noget om den kultur, det liv, der er levet her", siger Dorte Gad. 

Men i mødet med initiativgruppen om Gantriis-fejringen udviklede den idé sig. For er der nogen, der har tegnet Lemvigs kulturmiljø; de karakteristiske bygninger og livet, der leves her på godt og ondt, så er det Gantriis.

I initiativgruppen sad også Benny Vejlby, der hvert år står for Lemvig-kalenderen, der handler om Lemvigs historie. I år hedder kalenderen ’Lidenlund-kalenderen’, også i anledning af 100-året, og den indeholder tolv steder i byen, der er centrale for tegneserien. Temaet for årets kalender er ’I Gantriis’ fodspor’, og det er Jes Mathiasen, der er idémanden bag dette tema. Han er ifølge Dorte Gad en sand Lidenlund-kender og sad også med i gruppen. 

Da de tre ideer blev holdt sammen: Dorte Gads idé med markering af bevaringsværdige bygninger i forbindelse med områdefornyelsen, Benny Vejlbys kalender med de tolv markante steder fra Lidenlund og Jes Mathiasens idé om, at man kunne lave en rute ud fra stederne i kalenderen, tog planerne hurtigt form.

"Vi har valgt i alt 17 bygninger eller miljøer ud, som er karakteristiske for Lemvig, og som også er brugt i Gantriis' serie. Der er lavet en folder med et kort over Gantriis-ruten, som man kan hente på museet, men husene er også markeret i bybilledet, så man kan falde ind på ruten, hvis man tilfældigt støder på den nede i byen", forklarer Dorte Gad.

Husene markeres med et skilt formet som tegnerens karakteristiske gadespejl. Under hvert skilt hænger en af Gantriis' striber, der viser et eksempel på hver enkelt bygnings medvirken i tegneserien. Striberne er udstyret med en kort tekst og en QR-kode, man kan skanne for mere info. Skiltene er designet af Henning Gantriis' datter, Ida Gantriis, der har arbejdet med på projektet hele vejen igennem. 

"På denne måde bliver det en klassisk vandring gennem byens kulturmiljøer, man kan kaste sig ud på. Men det bliver med det twist, at det er set gennem tegnerens øjne. Man kommer så at sige bogstavelig talt til at gå ’I Gantriis’ fodspor’, som også er navnet på ruten", siger Dorte Gad.

Den nye rute bliver nok en af de mest markante ting i forbindelse med fejringen af 100-året, fordi den bliver for eftertiden i byen. Men det er langt fra den eneste markering af fødselsdagen. Året startede med en stor fødselsdagsfest i februar, på Gantriis' 100-års dag, og den 27. juni er endnu en mærkedag. Her indvies nemlig den nye rute, og samtidig åbner Lemvig Museums nye særudstilling om Gantriis.

"Det bliver en udstilling, hvor man kan fordybe sig i tegningerne og få indblik i arbejdet. Vi har både nogle af Gantriis' allerførste originale striber og eksempler på hans andet arbejde. Der vises også en film med et tyve minutter langt interview med Gantriis selv", fortæller Lars Mathiesen fra Lemvig Museum.

Lemvig Handelsstandsforening bakker også op om fejringen og arrangerer Lidenlunddage hver onsdag i juli, hvor butikkerne vil have åbent til klokken 20, der vil være musik ved Birthe Kjær, Rasmus Nøhr og andre både landskendte og lokale navne. Der vil selvsagt også være en masse Lidenlund-relateret underholdning, for eksempel børneteater med Tante Andante, der opfører ’Da olde var dreng’ og udskænkning af den nye Lidenlund-lager med tegneserie-etikette fra Nørre Nissum Håndbryg. 

Hele Gantriis-året sluttes af i efterårsferien med en tegneseriefestival. Her kan man tage på Lemvig Museum, der har allieret sig med animationsskolen i Viborg, og man kan lave sin egen lille film baseret på karaktererne i Lidenlund. Et udvalg af filmene vises i slutningen af ugen i Biohuset, der også flittigt blev portrætteret af Gantriis. Under tegneseriefestivalen afsløres også endnu et af Dorte Gads områdefornyelsesprojekter: Et stort gavlmaleri tæt på rådhuset, et portræt af kunstneren tegnet af Ida Gantriis.

Dorte Gad, der har haft en finger med de fleste steder i det store planlægningsarbejde, har nydt den store samlingskraft, Gantriis har haft. 

"Det har virkelig samlet os alle i en rigtig god synergieffekt. Alle er med på at fejre det. Også kirken hvor præsten har valgt striber ud, som han skriver indlæg om. Det lokale bryghus i Nr. Nissum har lavet en speciel Lidenlund-øl, og så har Lemvig Museum ikke mindst løftet rigtig mange opgaver og initiativer, så der er snart ikke dem, der ikke er med," siger Dorte Gad, og det kan event- og handelschef Michael Vendelbo skrive under på.

"Alle tænkelige aktører har været med, og vi har haft et helt unikt samarbejde, hvor vi har haft fokus på hinandens styrker og få udnyttet dem bedste muligt. Uden sådan et samarbejde kunne man slet ikke have arrangeret det hele", siger han.

Dorte Gad ser det brede samarbejde som et udtryk for den store plads, Lidenlund har fået i folks bevidsthed. 

"Det var en serie om livets gang i provinsen på godt og ondt, fortalt med et kærligt, historisk glimt i øjet. Og selvom den er lavet for flere år siden, så går livet jo videre her på mange af de samme præmisser, og man kan genkende det. Måske er det især den voksne generation, men vi håber at få de unge med også, nu der kommer fornyet fokus på tegneserien og dens betydning. I Lemvig er man stolt af at være ’Lidenlund’ - byen med sin helt egen tegneserie, og nu er det 100 år siden skaberen af serien, Henning Gantriis blev født. Det må da være værd at fejre," siger hun.

Henning Gantriis blev født i Lemvig 1. februar 1918 - for 100 år siden. 

Han ville oprindeligt være kunstner, men efter sin fars ønske
uddannede han sig til lærer på Nr. Nissum Seminarium.

Han flyttede dog hurtigt herefter til København, hvor han blev tegnelærer, men efterhånden kunne han leve som fuldtidstegner.

Henning Gantriis startede sin karriere i en svensk avis under krigen.
Han har også tegnet for det erotisk vovede Hudibras og det
anerkendte engelske tegneseriemagasin Punch. 

I 1953 fik han en fast ugentlig stribe i Politikens tillæg. Oprindeligt ville han portrættere livet på netop en avisredaktion, men det blev for smalt, mente han selv, og bredte derfor fortællingen ud til at indbefatte en hel lille by: Lidenlund. 

Striben ’Livets gang i Lidenlund’ blev populær og elsket over helt landet og ikke mindst i Lemvig, hvor Gantriis helt tydeligt har hentet inspiration fra.

100-året for Gantriis' fødselsdag markeres i stor stil hele året. 

Den 27. juni afsløres en ny rute ’I Gantriis’ fodspor’, hvor man kan gå rundt blandt 17 af Lemvigs markante bygninger og miljøer, der alle har været
inspiration til Lidenlund-striben. Kort og info om ruten kan hentes på Lemvig Museum, men kan også læses direkte på skiltene og skannes via QR-kode.

Den 27. juni åbner samtidig Lemvig Museums nye særudstilling om Gantriis. 

Fire onsdage i juli arrangerer Lemvig Handelsstandsforening ’Lidenlunddage’.

I efterårsferien afholdes en tegneseriefestival, hvor man blandt andet kan
lave film med karaktererne fra striben på Lemvig Museum.
Et udvalg af filmene vises i Biohuset om torsdagen, hvor også det
store nye gavlmaleri med et portræt af Gantriis afsløres. 

Du kan læse mere om de forskellige arrangementer på:
lemvigmuseum.dk, lemvig.dk og lemvighandel.dk