Kanalen og vindmøller er nøgleord, når man skal forstå, hvorfor Thyborøn Havn er i en så voldsom vækst. 

”Vi er jo egentlig en limfjordshavn, der i kraft af kanalen ligger lige ved Nordsøen. Det betyder, at havnen kan besejles i al slags vejr og ikke som de øvrige vestkysthavne behøver at bygge læmoler for at udvikle os”, siger Jesper Holt Jensen.

Nærheden til Nordsøen betyder også, at flere af de stadigt større skibe vælger at lægge til kaj i Thyborøn i stedet for at fortsætte længere ind i Limfjorden, hvor indsejlingens dybde ikke kan følge med udviklingen i den internationale skibsfart. Og det er ikke kun fisk, der landes i stigende mængder.

”Vi ser år for år nye godstyper, der indskibes i Thyborøn, hvor vi gerne vil være den foretrukne godshavn i Midt- og Vestjylland. Ikke mindst når motorvejen mellem Holstebro og Herning er færdig, og vi har jo også fordel af at have jernbanen helt ned til havnen”, siger Jesper Holt Jensen. 

Thyborøn Havn kan endnu ikke hamle op med Århus og København, når det gælder store containerhavne. Men stigende mængder fisk, grus og andet gods gør alligevel, at den samlede omsætning i Thyborøn nærmer sig Top 10 blandt de danske havne.

Det andet nøgleord var vindmøller. Vindkraftværkerne er ved at flytte ud på havet, og her vurderes Thyborøn Havn i kraft af sin placering ved Nordsøen også at få en central rolle som udskibningshavn og servicested for hele offshore-branchen.

Det helt store mål er at være med som nærmeste nabo, hvis en eller to af de kystnære havvindmølleparker, som Energistyrelsen har i udbud, placeres på vestkysten. Der gives bud i april, og området Vesterhav Nord ud for Harboøre Tange er blandt favoritterne til en placering af havvindmøllerne.

”Det er med til at drive udviklingen i havnen, hvor virksomhederne er gået sammen i en klynge, der er klar til at bidrage i både anlægsfasen og den efterfølgende driftsfase. Og hvis den kystnære vindmøllepark kommer, er det nødvendigt, at vi har en kaj, hvor der er plads til at udskibe vinger og andet gods til offshore-branchen”, forklarer Jesper Holt Jensen. 

Det er baggrunden for, at havnen netop nu er i gang med at etablere en helt ny kaj, der meget sigende kommer til at hedde Offshorekaj. Og den kan blive fyldt med vindmøller tidligere end ventet, idet den ligger få hundreder meter fra det sted i Nissum Bredning, hvor der i februar blev givet tilladelse til testopstilling af fire havvindmøller. Siemens og det lokale Nissum Bredning Vindmøllelaug ventes at opstille forsøgsmøllerne allerede til næste år. 

”Det er et godt projekt at øve sig på”, siger den optimistiske havnedirektør.

Offshore-opgaver og de stadigt større fartøjer til både konsumfisk og industrifisk er også nogle af grundene til, at to af havnens største servicevirksomheder har investeret i en kæmpestor flydedok. Den skal der gøres plads til, og det tæller med i Thyborøn Havns samlede investeringer på 90 mio. kr. i udvikling af havnen. Penge, som havnen har fået lettere ved at finde, efter at den ikke længere er en statshavn, men derimod i de seneste 15 år har været en kommunalt ejet selvstyrehavn.   

”En moderne havn er en forretning, der skal bruge sit overskud til at give virksomhederne på havnen nye forretningsmuligheder”, siger Jesper Holt Jensen. 

Han er chef for de 17 medarbejdere hos Thyborøn Havn, der årligt omsætter for 35-39 mio. kr., men samtidigt skaber rammerne for op imod 1200 ansatte på havnens øvrige virksomheder og tilknyttede erhverv. Målt på dén måde er havnens omsætning nærmere 1,5 mia. kr.

Det er derfor med havnedirektørens ord ”peanuts”, når staten bliver bedt om 20 mio. kr. til at sikre, at det dynamiske hul fra 1862 i sandtangen ikke igen sander til.

Udviklingsområde

Masterplanen for udvikling af Thyborøn Havn går helt ud de fire første af de otte Rønland-vindmøller, der er opstillet i Nissum Bredning mellem Cheminova og Thyborøn Havns nuværende godsområde. Den sydligste del af udviklingsområdet kan på sigt bruges til nye kajanlæg og en ny vej fra havnens godsområde og direkte ud på Harboørevej. En anden mulighed er at forlænge VLTJ’s skiftespor ved Cheminova, så godstrafikken på havnen får direkte adgang til jernbanenettet. 

Offshorekaj

De nuværende kajanlæg til den stigende godstrafik i Thyborøn Havn har brug for aflastning. Ikke mindst hvis havnen får opfyldt sit store håb om at få andel i offshore-aktiviteterne til havvindmøller og boreplatforme i Nordsøen. Det kræver en bomstærk kaj, der kan bære de tonstunge mølledele. Havnen er derfor i gang med at etablere den nye Offshorekaj, der ventes at stå klar i september. Med klargøring af de bagvedliggende arealer til gods og en uddybning i første omgang til ni meters vanddybde ved kajen er det en samlet investering på 45 mio. kr.  

Bag kajen bliver der et nyt godsområde på 120.000 kvadratmeter, der rækker helt hen foran den tovingede test-vindmølle, der er opstillet i svinget ind mod Thyborøn. På arealet er der plads til for eksempel store møllevinger og pakhuse.  

Godsområdet

Bag de store grusbunker, som man ser, når man ankommer til Thyborøn, ligger Limfjordskaj. Her ankommer og udskibes en stor del af de godsmængder, der går over havnen i øjeblikket. Det er først og fremmest søral fra Jyske Rev, men også skærver og biomasse. Størstedelen af godset køres fra Thyborøn på lastbil, men der arbejdes på at flytte en del af trafikken over på togvogne, der lastes ved siden af fiskemelsfabrikken Triple-Nine. En anden mulighed er at etablere en lastrampe fra godsområdet til jernbanesporet på den anden side af Harboørevej. 

I forbindelse med anlæggelsen af cykelstien langs Harboørevej har havnen valgt at indhegne godsområdet, så cykelturister og børn ikke forvilder sig ind på området med grusbunker og landets største gummigeder.

Det nye færgeleje

Ved at flytte færgelejet mod syd undgår man problemer i indsejlingen og frigiver plads til udvikling omkring flydedokken. Overfarten bliver et par minutter længere, men antallet af dage med driftsstop skal gerne blive mindre med den nye placering af den større færge. Den får plads til 22 personbiler eller to lastbiler og seks personbiler. De to kommuner bag Thyborøn-Agger Færgefart investerer i alt 80 mio. kr. frem mod 2018.

Det nuværende færgeleje

Lemvig og Thisted Kommuner har besluttet at udskifte færgen fra 1975 på overfarten mellem Thyborøn og Agger Tange. Den nye færge ventes klar i 2018, når nye færgelejer på begge sider af kanalen er etableret. I Thyborøn bliver det anlagt lidt længere mod syd, fordi der ofte er problemer med bølgeuro og tilsanding af sejlrenden ved det nuværende leje. Den gamle færge har plads til 14 personbiler eller en lastbil og syv personbiler.

Flydedokken

Den 153 meter lange og 33 meter bredde flydedok ankom til havnen i juni sidste år og ligger foreløbig ved Nordsøkaj. Flydedokken, der ejes af Thyborøn Ophalerbedding, får til april sin endelige placering i værftsområdets udvidelse mod syd. 

Her er der gravet et to hektar stort havnebassin til flydedokken, som fartøjer på op til 6000 ton kan sejle ind i, når de skal repareres eller vedligeholdes. Der er gravet 270.000 kubikmeter jord væk for at lave det enorme og 12 meter dybe vandhul. Jorden bruges til en ny, intern vej på havnen samt til opfyld ved det nye færgeleje og den nye Offshorekaj længere mod syd. 

Havnen har investeret 30 mio. kr. i udvidelsen, der ventes at skabe 40-50 nye arbejdspladser. Primært hos virksomhederne Kynde & Toft samt Thyborøn Skibs- og Motor, der sammen ejer Thyborøn Ophalerbedding, men også hos andre servicevirksomheder på havnen. Og de første kunder i det flydende service-værksted skulle allerede være på vej.    

Værftsområdet

Hele serviceområdet på havnen er i disse år under kraftigt udvikling. Hvor man tidligere fra Harboørevej på vej ind mod byen kunne se fiskenet ligge på ubenyttede arealer, er der i dag bygget nye, store trawlbinderier og etableret lagerhaller til fiskerigrej. Værftsområdet bliver derfor udvidet mod syd for blandt andet at give plads til nye servicefaciliteter i nærheden af flydedokken. Arealerne har hidtil været brugt til indsejling og sortering af søral.

Industrifiskeri

Triple-Nine i Thyborøn er verdens største fiskemelsfabrik. De kæmpestore fiskefartøjer, der også fra udlandet i stigende grad lander industrifisk som tobis og brisling i Thyborøn, fik bedre forhold i havnen, da Nordsøkaj sidste år blev forlænget med 150 meter, ligesom vanddybden i den del af havnen blev udvidet til ni meter. Triple-Nine investerer indvendigt i fabrikkens miljøforhold og kapacitet. Fiskemel og –olie sendes i stigende grad ud af havnen som skibsgods. 

Konsumcentret

Den store betonbygning er fiskerihavnens omdrejningspunkt for salg og håndtering af spisefisk, der landes direkte til Konsumcentret for at sikre en ubrudt kølekæde. Der landes mange forskellige fisk i Thyborøn, og havnen er især kendt for fladfisk som rødspætter. Stadigt større fiskefartøjer, stigende landinger og højere priser betyder, at havnen udvider Konsumcentret med et nyt kølerum på 1100 kvadratmeter. Det etableres i den nuværende vaskehal til fiskekasser, som i stedet flyttes til en nybygning på 900 kvadratmeter på parkeringspladsen foran Konsumcentret. Udvidelsen ventes at være færdig i juli. 

Nordre Inderhavn

Den tidligere fiskerihavn, der blev anlagt for over 100 år siden, er i dag lystbådehavn. Tæt på bylivet og den børnevenlige badestrand i kanalen. Thyborøn Havn indviede i 2015 en tilbygning til Den Røde Hal, hvor der i samarbejde med turistforeningen og kommunen er etableret moderne faciliteter til sejlere og andre gæster på havnen. Med blandt andet Sea War Museum og den kommende mindepark for Jyllandsslaget ved siden af Kystcentret og JyllandsAkvariet som nærmeste naboer ventes denne del af havnen fortsat at være præget af turisme. 

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune.