Familien klitferie holder af feriegæster

DSC_6020
Det startede med drømmen om et fristed, hvor familien kunne slappe af. I dag har familien Olesen 190 sommerhuse under 
deres vinger og har gjort feriebranchen til en levevej for 
to generationer i virksomheden Klitferie I/S i Vedersø Klit.

Midt i bruset fra Vesterhavet, dér hvor sandet knaser, når man går, og lige under det ikoniske sømærke på klitten, ligger den lille base for udlejningsbureauet Klitferie på Havvej 4. 

Langt ude vil nogen måske sige, men ikke desto mindre en helt central adresse for mange af de sommerhusgæster, der strømmer til området hvert år. Her starter ferieeventyret, her siger man farvel med fornyet energi, og her ligger hovednerven i ferielivlinen. 

Telefonen på det lille kontor er nemlig altid åben, uanset om det gælder hjælp til at finde ud af tv'et eller anden elektronik - eller alvorligere ting som hjælp til at finde læge. Alt løses og gerne hurtigt. 

For eksempel i vinter da ’mor Klitferie’, Anna Grethe Olesen, tog et par plader friskopslåede boller med hjem i sin egen ovn og bagte færdig, da ovnen i et af feriehusene ikke virkede. 

"Det vigtigste for os er, at vi hjælper folk hurtigt, så eventuelle udfordringer ikke får lov at fylde i ferien", siger ’Klitferie-far’ Johannes Olesen. 

Det er en livsstil at være ferievært, og ikke to dage er ens, men det er dét, der gør det interessant - og så belønningen når endnu et hold feriegæster sender glade smil af sted til afsked efter en dejlig tid i klitterne. 

Klitferie I/S i Vedersø Klit startede egentlig med en købmandsforretning, men i dag har firmaet udviklet sig til et moderne udlejningsbureau og et helt familieforetagende. Johannes og Anna Grethe Olesens to voksne sønner, Henrik og Søren, er nemlig også kommet med i virksomheden, som også har en kontordame ansat. 190 udlejningshuse er tilknyttet i en branche i vækst.

DSC_6152

Ro, plads og skøn natur

’Huse til udlejning søges’ står der på et skilt midt i sommerhuslandet. Det har Klitferies logo med sømærket på sig. Det er nemlig populært at holde sommerhusferie på vestkysten, og udlejningsbureauet har ind imellem svært ved at følge med efterspørgslen. 

"Her er fred og ro, der er god plads, for sommerhusgrundene er store herude. Man kan ofte have sin hund med. Der er en fantastisk natur med havet, klitplantagen og et rigt fugle- og dyreliv. Det er den slags, der gør, at folk kommer her. Her er plads til at falde ned i en stressset hverdag og bare nyde hinanden og naturen", forklarer Johannes Olesen. 

Men det er nu ikke alle huse, de tager imod hos Klitferie. Erfaringen har lært dem, at feriegæsternes oplevelse også afhænger af sommerhusenes kvalitet, og her er kravene steget gennem tiden. 

"Det er forskelligt, hvad folk efterspørger. Nogle vil gerne have luksus med spa og swimmingpool. Dem er der kommet flere af med årene. Andre vil gerne have noget, som ligger for sig selv. Andre igen vil gerne have noget helt nyt, og nogle går efter  ældre huse med charme. Men standarden skal være i orden. Det er fælles for alle. Det går ikke længere at sætte sine aflagte, gamle møbler og skåret porcelæn fra hjemmet ud i sommerhuset for eksempel. Her er kravene steget. Det forsøger vi at leve op til", fortæller Johannes Olsen. 

Han husker tydeligt, det ramaskrig der var, da der blev bygget det første hus med swimmingpool i Vedersø Klit, og det første sommerhus til over én million kroner. Det var helt vildt, syntes alle.

I dag er poolhuse meget almindelige og efterspurgte, og man får ikke meget sommerhus for under en million. Sådan har branchen udviklet sig.

AS5I1518_2

Dagplejen flyttede ind 
i købmandsgården ​

Familievirksomheden Klitferie startede, lidt i lighed med hele branchens udvikling, i det små. Faktisk med et enkelt feriehus, nemlig familiens eget. 

Men for at få den fulde historie om firmaet, skal vi lidt længere tilbage. Faktisk hele 47 år tilbage. Og vi skal ikke i sommerhus men i forsamlingshus i Stadil. Her var en 15-årig Johannes Olesen, der er født og opvokset på et husmandssted i Staby, nemlig til bal. Og her mødte han den jævnaldrende Anna Grethe fra Stadilø - og så kan man næsten tænke sig til resten. 

De to unge ville begge handelsvejen, men valgte hver sin handelsskole. 

"Vi ville ikke blande kæresteforhold og uddannelse sammen på den måde", forklarer Anna Grethe Olesen. 

Om det var dén taktik, der gjorde udslaget, er ikke til at sige. Kærligheden holdt i hvert fald, og parret er stadig sammen efter at have været gift i 42 år. 

Efter handelsskolen kom Johannes i købmandsforretning i Skave ved Holstebro, og Anna Grethe fik stilling som debitorbogholder. 

"Da vi fik vores yngste søn Søren, valgte Anna Grethe at starte som dagplejer i vores hus i Aulum, hvor vi boede på det tidspunkt", fortæller Johannes Olesen.

"Men det var et hårdt arbejde. De første børn kom meget tidligt, de sidste blev hentet meget sent, og i weekenderne skulle huset passes med rengøring og så videre. Jeg syntes, vi trængte til at kunne slappe lidt af og komme hjemmefra ind imellem". 

Han fandt derfor avisen frem for at lede efter et sommerhus, der kunne fungere som fristed. Men sådan gik det ikke. For i avisen fandt han i stedet en annonce med en købmandsforretning til salg. 

"Vi havde altid tænkt, at det kunne være sjovt at være selvstændige. Så vi slog til og endte med at flytte hele familien herud til Vesterhavet", forklarer Johannes Olesen, der købte Den ’lille’ Købmandsgaard i VedersKøbmandkøbden slags. Så fik man der købte Vedersar ikke så gammel før jeg godt kunne veje kartofler af og den slags. Så fik man ø Klit i 1985.

AS5I1458_2

Familieforetagende i sin vorden?

På det tidspunkt var parrets ældste søn Henrik syv år, og lillebror Søren var blevet et år. 

Måske kimen til et familieforetagende på sigt allerede blev lagt her?

"Der var kun en dør mellem vores private beboelse og købmandsbutikken i samme bygning, så jeg kunne sagtens passe børnene og forretningen samtidig", forklarer Anna Grethe Olesen. 

På den måde har sønnerne ikke følt, at de har lidt afsavn ved at have to selvstændige forældre. Tværtimod. 

"Jeg kan huske, Søren blev spurgt, om han ville i børnehave, hvortil han svarede, at nej, det ville han ikke, for det var kun for dem, hvis mødre arbejdede, og jeg var jo hjemme", siger Anna Grethe og griner.

"Jeg kan da huske, at når jeg kom hjem fra skole, så satte jeg mig på kontoret, så kunne mor hjælpe mig med lektierne og ekspedere ind imellem", fortæller Henrik Olesen, ældste søn i familien. 

"Vi følte altid, vi havde vores mor hjemme, og mange af vores kammerater kom med hjem og legede, for mor var her jo", forklarer Henrik, der dog godt kunne mærke forældrenes nye livsstil som selvstændige erhvervsdrivende. 

"For eksempel måtte vi altid tage på ferie i januar. Og så arbejdede de da også meget. Men Søren og jeg blev hurtigt inddraget. Jeg var ikke så gammel, før jeg godt kunne veje kartofler af og den slags. Så fik man jo flere forskellige opgaver hen ad vejen. På den måde har vi arbejdet sammen allerede dengang", fortæller Henrik Olesen.

IMG_2074

Det første feriehus

Men drømmen om et sommerhus var ikke glemt, selvom den i første omgang blev erstattet af en købmandsforretning. I 1986 købte Anna Grethe Olesen et feriehus sammen med sin svigerinde. Når familien ikke selv brugte huset, lejede hun det ud via købmandsforretningen. 

"Ligeså stille kom der flere og flere sommerhusejere, som spurgte, om jeg ikke kunne leje deres sommerhuse ud også, og det kunne jeg jo godt", fortæller Anna Grethe Olesen, der også fik bygget en lille grillbar til købmandsforretningen. 

Det var egentligt meningen, at Johannes skulle stå for det foretagende. Men han befandt sig ikke godt ’ude i buret’, som han kaldte den lille grillhytte, der stadig ligger der i dag. 

I 1990 bød muligheden sig, og han købte købmanden i Sdr. Nissum, som han drev i stedet. Med i ’handlen’ fik han Inger Lis Skov, der de sidste 27 år har arbejdet for Johannes, og som i dag er trofast hjælper i Klitferie.

Efterhånden blev det dog for meget for Johannes og Anna Grethe Olesen med to købmandsforretninger, udlejningsforetagende og grillbar. 

"Vi måtte vælge, hvad vi ville satse på, og vi var meget glade for arbejdet med sommerhusudlejning, så det blev det, vi valgte", siger Anna Grethe Olesen. 

I 1998 solgte parret derfor købmanden og grillbaren i Vedersø Klit og købte nabogrunden i stedet, hvor de åbnede Klitferie med de første 20 sommerhuse i stald.

DJI_0014

Familien samles

"Det har egentlig aldrig været planen, at vi skulle være en familievirksomhed, det er bare blevet sådan hen ad vejen", forklarer Johannes Olesen.

"Henrik arbejdede som ejendomsmægler i Lemvig en årrække, men i 2009 kom boligboblen, og han kom ned i en løn, hvor jeg kunne være med, så jeg tilbød ham et job herude, da vi manglede folk, og han sagde ja".

Henrik Olesen fortæller om skiftet:

"Jeg havde fået en HA fra Handelshøjskolen inden for markedsføring, og jeg brændte efter at bruge det. Samtidig var mit ønske at arbejde mere inden for turistområdet, så jeg så det som en rigtig god mulighed".

I marts 2016 var der igen brug for folk, og denne gang var det Johannes og Anna Grethes yngste søn Søren, der blev spurgt. Han arbejdede på det tidspunkt som lærer, men havde lyst at prøve kræfter med noget andet i arbejdslivet, så her blev tilbuddet også taget godt imod.

Tryghed for gæsterne

Anna Grethe er fortsat frontfigur i firmaet og tager imod alle gæsterne og organiserer rengøring med mere. De to sønner Henrik og Søren står for markedsføring, kataloger og nye tiltag. 

"Men det er stadig Johannes, der sidder på pengekassen, så når vi har en masse nye ideer, skal vi stadig argumentere for dem", siger Henrik, og tilføjer hurtigt:

"Men vi får da som regel medhold, for Johannes har også selv mange ideer, så vi får sat en helt masse nye initiativer i gang ind imellem. For eksempel lavede Søren en del dronefilm herude fra, som var meget populære".

Spørger man mændene i familien, har de ingen betænkeligheder ved samarbejdet på tværs af generationerne. 

Anna Grethe siger dog:

"Man kunne jo godt være nervøs for, om man overhovedet kan samarbejde inden for en familie. Men det går nu rigtig fint. Det er vist også mest mig selv, der kan tænde af og blive vred en gang imellem..."

Johannes er hurtig og fortsætter sætningen: 

"Jamen, vi kender dig jo og ved, at det går over igen. I det hele taget kender vi hinanden godt, og det er en fordel i samarbejdet, synes jeg. Men det er klart, at vi er meget fagnørder. Arbejdet fylder meget, også når vi ses privat. Her er det rart, vores svigerdøtre ikke er med i foretagendet, så vi får nogle input ude fra også. Vi tager heller ikke på ferie sammen, og vi ses nok en smule sjældnere uden for arbejdstid, efter vi nu går op og ned af hinanden hver dag på arbejde".

Selvom det ikke var planlagt, at hele familien skulle involveres på den måde, som det er blevet, så fungerer det på bedste måde, lyder den samlede konklusion fra alle.

"Jeg tror også, det betyder noget for gæsterne, at de ikke bare er et anonymt nummer i køen i et stort firma, hvis de ringer. Vi er et lille familiefirma, og her har hver eneste gæst stor betydning. Jeg tror, det giver en tryghed med den personlige kontakt, vi har med alle som kommer, og at de kender vores familie", siger Anna Grethe Olesen.

AS5I1440_2

Mod nye sæsoner

Hele familien er i skrivende stund så småt ved at gøre klar til det store rykind. Året har en fast cyklus i branchen. Vinteren er stille og bruges til at udvikle nyt materiale, sætte ny ideer i søen. Fra forår og påske begynder det. Fra da af vælter gæsterne ind. 

"Nu går man og glæder sig til, de begynder at komme for alvor. Det bedste ved arbejdet er helt klart kontakten med alle de glade mennesker, man møder. Vi har også mange stamgæster, som kommer år efter år, og vi får en god snak. Det er herligt", siger Anna Grethe Olesen. 

Hendes mand er enig, men:

"Når vi kommer til september, så begynder man også at glæde sig til, det stilner lidt af", griner han. 

Anna Grethe og Johannes er begge 62 år. Den travle livsstil er ikke helt så smertefri som tidligere. 

"Når man har sagt farvel til de første 100 familier lørdag formiddag, og taget imod den næste 100 nye om eftermiddagen, så trænger man nu til at komme at hjem og få et enkelt glas rødvin", siger Johannes Olesen. 

Fremtidsplanerne er ikke for alvor på plads, og indtil videre går alt også godt.

"Men i løbet af de næste fire-seks år vil Anna Grethe og jeg da prøve at skrue lidt ned. Så kan Henrik og Søren skrue lidt op, og hvem ved, måske de har lyst at overtage det hele en dag", siger Johannes, mens han vender sig om i stolen på det lille kontor. Telefonen ringer nemlig igen i forretningen, som aldrig sover. 

DJI_0056

Klitferie I/S

Klitferie ejes af familien Olesen og blev i 1986 startet af Johannes Olesen sammen med hustruen Anna Grethe. Gennem årene er sønnerne Henrik Olesen og Søren Olesen blevet ansat og er kommet med i firmaet.

Familien består af:

Johannes Olesen og Anna Grethe Olesen, begge 62 år og bosiddende i Vedersø Klit; kun 300 meter fra forretningen.

Henrik Olesen, der er 38 år og bor på sin fars fødegård i Staby. Henrik er gift og har en pige på 3 år og en dreng på 5 år. 

Søren Olesen er 33 år og bor i Husby. Søren er gift og blev far til tvillinger juleaften 2016. 

I 1998 havde bureauet 20 sommerhuse til udlejning på Vedersø Klit. I dag har firmaet 190 huse. 

90 procent af Klitferies gæster er fra Tyskland. Her kommer både børnefamilier, men især aldersgruppen 50+ er godt repræsenteret blandt gæsterne. Mange benytter sig af muligheden for at have hund med.

Læs mere om firmaet og udlejningshusene på www.klitferie.com 

Arrangementer
4. december 2024
Nr. Vosborg, Vemb kl. 9.00
Gratis julemorgensang på Herregården
Intet skaber glæde og humør, som det at synge sammen!Kom til Herregården når vi onsdag den 4...
5. december 2024
Galleri Anna Fjord, Lemvig kl. 14.00
Fernisering hos Anna Fjord
Galleri Anna Fjord inviterer til fernisering med Anna Kristine Langer VatnhamarAnna Kristin...
5. december 2024
Kirkehuset, Lemvig kl. 10.00
Kirkens Dagligstue
Drengen, muldvarpen, ræven og hestenv/ Sognemedhjælper Margit Agergaard Kirkens Dagligstue er e...
5. december 2024
Lemvig Museum, Lemvig kl. 10.00-11.00
Viden & Wienerbrød: Jul på Lemvigegnen
Et julehyggeligt arrangement med fortællinger om vinter- og juletraditioner, hentet fra museet...
Se alle arrangementer