Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media

I vinterhalvåret kan man være heldig at møde vandstæren langs små åer og vandløb i naturen, og dens helt særlige adfærd gør den sjov at observere. Vandstæren både danser, bader og svømmer.

Henover efteråret er mange af vores sædvanlige fugle i skov og have trukket sydover til varmere himmelstrøg. Det bliver en smule tomt derude. Men så er det godt, der også er enkelte fugle, der trækker til Danmark i vinterhalvåret for at nyde godt af vores trods alt ret milde vintre.

En af dem er vandstæren, der i sommerhalvåret yngler længere nord på i Skandinavien, England samt i Syd- og Mellemeuropa. Når det bliver koldt, søger vandstæren sydpå, og omkring starten af november kommer nogle af dem til Danmark, hvor de overvintrer indtil slutningen af marts. I den periode kan man møde fuglen langs åer og vandløb og måske være heldig at opleve vandstærens helt unikke adfærd.

Egentlig er navnet ’vandstær’ lidt misvisende. Vandstæren er nemlig slet ikke en stær. Den hører under spurvefuglene, men her har den sin helt egen familie. Det forklarer Lars Holm Hansen, der er formand for DOF Vestjylland og en stor beundrer af vandstæren, som han kalder en sej fugl.

"Vandstæren er på størrelse med en stær, og så opholder den sig ved og i vand, så jeg tror, det er derfor, den har fået sit navn", fortæller han.

Udover størrelsen kan man kende vandstæren på sin brune farve, cirka samme nuance som en solsortehuns, og så har den et karakteristisk hvidt bryst og en kort hale, som den ofte har lige op i luften, så den har samme positur, som man kender fra gærdesmutten.

Tekst: Kamilla Husted Bendtsen . Foto: Mikkel Jezequel, Alopex Media

Endelig er der en helt særlig ting, man ikke kommer udenom, når man taler om vandstæren, og hvordan man kan kende den. Den har nemlig en ganske særlig bevægelse, som kun dén laver: Den danser. Eller sådan ser det næsten ud. Det er ikke en vild dans med de store disko-bevægelser, det er nærmere på linje med Niels Hausgaards beskrivelse af det, han kalder ’hofteskade-dansen’. I små, rytmiske bevægelser fra knæene vipper den op og ned, når den står på stenene langs vandet, hvor den finder føde. Men hvorfor den udfører disse bevægelser, må vist stå hen i det uvisse.

"Jeg ved det ikke. Jeg har aldrig læst eller hørt nogen beskæftige sig videnskabeligt lige netop med dét spørgsmål, så jeg tror ikke, man rigtig ved hvorfor", siger Lars Holm Hansen, der kommer med et meget forsigtigt gæt på den specielle adfærd:

"Der er flere fugle, for eksempel ugler eller falke, der har nogle sjove rytmiske bevægelser med hovedet. Det gør de for at afstandsbedømme og stille skarpt med blikket. Måske det er lidt i samme stil, når vandstæren vipper? Men jeg skal ikke kunne sige det". 

Vandstæren har endnu en adfærd, som er helt unik, og i modsætning til vippe-dansen, som man ikke rigtig kender funktionen af, så er dette et gøremål med et helt klart formål. Vandstæren er meget ihærdig vinterbader. Den ikke bare bader, den dykker faktisk og svømmer under vandet, og det er der ingen andre spurvefugle, der gør. Det er nemlig under vandet, vandstæren finder sin mad. Den lever af smådyr; vårfluelarver, tanglopper, snegle, orm og andet den kan finde. Men der skal være særlige forhold til stede for, at vandstæren kan finde mad. Fuglen er som sagt en spurvefugl, og den er så at  sige ikke beregnet til at svømme, derfor har den brug for lidt hjælp.

"Vandstæren har ikke svømmefødder, ligesom andefuglene har, så den kræver, at der er meget strøm i vandet. Der skal være lavt vand, maksimalt 30 centimeter dybt, og så skal der være kraftigt rindende vand. Vandstæren hopper i vandet og bevæger sig mod strømmen. Den kraftige modstrøm presser vandstæren ned mod bunden, og det har den brug for, for den kan jo ikke selv svømme derned. Hernede på bunden bruger den så sine vinger til at svømme med så godt, den kan", forklarer Lars Holm Hansen.

Vandstæren er typisk under vandet nogle sekunder, men der er observeret enkelte dyk på op til et helt minut.

Vandstæren er altså afhængig af rindende vand. Det er blandt andet derfor, den søger væk fra sin yngle-egn om vinteren. Her bliver det så koldt, at vandløbene fryser til. Der er dog ganske få vandstære, der yngler i Danmark.

"Det er kun i størrelsesordenen omkring fem par, der yngler i landet. Vi har ikke de helt optimale betingelser med store rindende elve med stenbund, men vi har dog fine nok forhold til, at de få hundrede fugle, der kommer til Danmark, kan overvintre her", fortæller Lars Holm Hansen.

Omkring 600-800 vandstære overvintrer her i landet og de fleste i Østjylland, hvor der er mange vandløb. Særligt omkring Vejle. Men også langs de vestjyske åer og vandløb kan man se den. Og ser man en vandstær, er det faktisk et godt tegn.

"Vandstæren er det, man kalder en indikator-art. Den kan kun leve, hvis der er rent vand, for ellers er der ikke de smådyr i vandet, som den spiser. Så en vandstær er en indikator på en god vandkvalitet", siger Lars Holm Hansen.

Der findes mange små åer og vandløb rundt omkring i Vestjylland, og er de rette betingelser til stede: lavt og strømmende og rent vand, så er der chancer for at se vandstær. Men vil man gå mere målrettet efter at opleve den, er der nogle steder, der er særlig stor chance.

"Der er gode steder omkring Idom Å, Hover Å og mange flere åer. Men det allerbedste sted overhovedet er faktisk i Holstebro", fortæller Lars Holm Hansen.

Her nævner han en tur, man kan gå langs Vegen Å bag Kvickly og forbi museet. Også Stryget ved Vandkraftssøen er et godt sted og endelig også Lægård Å gennem anlægget.

"Jeg boede i Holstebro i 80'erne, og her gik jeg jævnligt den tur langs Vegen Å for at opleve vandstæren. Det er virkelig en sjov fugl at iagttage. Den sidder på sten, der rager op i vandet, og så hopper den pludseligt lige på hovedet ned i det kolde vand. Her svømmer den så, inden den dukker op igen samme sted eller lidt længere henne. Det er en utrolig sej fugl", fortæller Lars Holm Hansen.

Også Klosterheden er et godt sted at se vandstær. Især ved Flynder Å omkring Møllesøen. 

Ser man ikke en vandstær på sin tur, så er der alligevel en god måde at finde ud af, om man nu leder det rigtige sted.

"Vandstæren sidder gerne på sten, der rager op i vandkanten eller ude i vandet. Det er den eneste fugl, der gør det her i vinterhalvåret, så er der hvide fugleklatter på stenene rundt omkring, så betyder det, at vandstæren holder til her. Så må man komme igen og se efter en anden dag", siger Lars Holm Hansen.

Og ser man først en vandstær, kan man være ret sikker på, den også er der næste dag. Vandstære er nemlig meget territoriehævdende. De vogter over deres gode madsteder og jager andre vandstære væk.

"Det er dog ikke mere alvorligt, end at de ofte søger hen og sover sammen samme sted om natten. Men om dagen er de altså meget fjendske over for hinanden", siger Lars Holm Hansen, formand for DOF Vestjylland.

En anden måde at holde sig orienteret om vandstærens færden, og hvor man kan være heldig at se den, er at gå på DOF's database på nettet, hvor fugleobservationer bliver noteret, og DOF holder desuden ofte også en guidet vandstær-tur i Holstebro omkring januar måned.

Opslaget om vandstæren er produceret af Alopex Media.

Alopex Media består af naturfotograf Mikkel Jezequel og journalist Kamilla Husted Bendtsen. Firmaet ligger i Staby og specialiserer sig i naturformidling med særligt fokus på naturbilleder, der viser den spændende fortælling.

Alopex Media leverer billeder og tekster til magasiner og bøger, til hjemmesider og brochurer samt som udsmykning til væggen hos virksomheder, arbejdspladser og institutioner.

Alopex Media driver webshoppen naturbilledertildinbolig.dk, hvor fotograf Mikkel Jezequels bedste natur- og landskabsbilleder kan købes som prints til væggen.