Det her er altså også livet i Harboøre

18b - spillested med meget mere – i Harboøre er Helle Langers spring ind i sine drømmes kreative verden.

Tekst: Helle Ringgaard . Foto: Henrik Vinther Krogh

En gammel, lukket brugs. Brugt som lager og lejlighedsvis smedeværksted. Tilhørende ubrugt parkeringsplads. Tomt, fladt land så langt øjet rækker mod nord; kun en enkelt gård, en flok fjerne vindmøller og silhuetterne af Cheminovas fabriksbygninger til at bryde horisonten. Hvis man ville, kunne man måske godt blive trist af udsigten over Nørregade 18b i udkanten af Harboøre.  

Det ville naboen Helle Langer ikke. Men hun trængte til at ommøblere dele af sit liv godt og grundigt. 

Teak og terrazzo

Så i september 2018 gik TV2-forsanger Steffen Brandt på scenen med en intim og total udsolgt koncert i den nu ombyggede brugs; Danmarks nye og måske mest lavloftede spillested: ’18b’. Siden har Niels Hausgaard, Sko/Torp, Dodo & The Dodos trukket publikum ind på teaktræsstolene på terrazzogulvet under de midnatsblå troldtektplader. Alberte Winding og Signe Svendsen kommer. Stand-upper Anders Mattesen og Pelle Hvenegaard er også booket. 

Helle Langer har med forhåndenværende rum og materialer skabt det kreative univers, hun i årevis hungrede efter kunne vågne op til at gå på arbejde i. Hele sit liv har hendes indre genbrugshaj samlet og sat sammen. Udnyttet uventede materialer, ting og rum på nye måder. Skabende, søgende og sikker på sin smag. I det private. 

Den konkrete Plan B

For Helle Langers kreative hjerne bor i hovedet på en fornuftig pige ud af en søskendeflok på fem fra et fornuftigt fiskerhjem i Hvide Sande. Så i sin tid blev hendes udfyldte ansøgning til Danmarks Designskole i allersidste øjeblik krøllet sammen og havnede i skraldespanden. Plan B trådte i kraft, og alle, hende selv inklusive, åndede lettede op, da hun kom ind på Diakonhøjskolens socialpædagoguddannelse i stedet. Så blev man da til noget. Noget konkret.  

Indtil hun var færdiguddannet i 2009, måtte hendes studiekammerater så efter hvert gennemført semester lægge øre til, hvor fejlplaceret hun var. Et budskab hun fortsatte med at hviske til selv, da hun begyndte at arbejde.

Suk og stik

”Et gammelt menneske, som sidder på plejehjem og sukker over det, de skulle have været og skulle have gjort, er noget af det tristeste og mest skræmmende, jeg kunne tænke mig at blive. Lidt for tit hørte jeg mig selv sige ’Jeg skulle jo også ha’ været … noget andet’. Det hjemsøgte mig. For jeg havde jo veninder, der tog den uddannelse eller gik den vej, som jeg ikke turde vælge. Og de blev ikke engang boende i byerne, men flyttede også på landet, og fik det til at fungere alligevel. Det gav kæmpe stik, for der røg så min forklaring om, at jeg ikke kunne, fordi jeg boede i en udkant og var nødt til at arbejde som 8-16-menneske for at have noget at leve af. Den snigende bitterhed, når andre udlevede drømmen, gjorde mig bange, og mine egne dagdrømme blev efterhånden mere en forbandelse end en velsignelse. 

I mange år arbejdede jeg i superligaen socialpædagoger blandt mennesker med misbrugs- og psykiske problemer. Det er jeg så taknemlig for, men jeg manglede det kald, som gav mine fantastiske kolleger lys i øjnene, når de talte om deres arbejde. Jeg længtes aldrig tilbage efter mine barsler. Og da jeg forlod min sidste arbejdsplads i begyndelsen af 2017, bad min mor mig love, at jeg aldrig tog et pædagogjob igen”.

Springet fra sofaen

Afgangen fra ansættelsen var brat, og flere voldsomme slag fulgte i månederne efter; en blodprop i hjernen ramte hendes storesøster, og to diskusprolapser ramte Helle Langer selv. 

”Så jeg mødte min skillevej, mens jeg lå på sofaen. Jeg vidste, at enten måtte jeg finde ud af at stille mig tilfreds med at være pædagog, så jeg kunne nyde det, eller også måtte jeg turde tage springet. Gøre det jeg brændte for og længtes efter og gøre det mega ordentligt sådan, at hvis det ikke lykkedes, havde jeg fred med at vide, at det i hvert fald havde fået mit bedste forsøg”.  

Mens hun lå der på sofaen i stedet for at holde efterårsferie på Island med familien, faldt den grimme bygning på den anden side af Nørregade hende for alvor i øjnene. En oplagt mulighed til forvandling.

”Min genoptræning blev både fysisk og mental. Jeg fik så meget blod på tanden ved udsigten til at kunne komme i form til at tage springet”. 

Budget og bonus

2018 begyndte med budgetter og fondsansøgninger. I juni blev et lejemålet på 18b indgået. Sommerferien og al anden fritid gik med ombygning og indretning. 

”Vi fik en god slat LAG-penge. Landdistriktsstøtten står for en afgørende del af finansieringen af ombygningen. Resten har vi sparet sammen og lånt os til, men vi skylder ikke så meget, at vi må gå fra hus og hjem, hvis forretningen 18b ikke lykkes. Så kan vi opsige lejemålet af bygningen og grunden, sælge indboet og containerne og stadig beholde vores bolig”. 

Helle Langer og hendes uundværlige og højt værdsatte finansmand, Georg (en bankuddannet, indfødt harboørebo, som hun har kendt siden sit første år på efterskolen Frøstruphave og delt vielsesattest, efternavn og adresse med siden 2003) har ingen forventning om at spinde guld på 18b.

”Jeg er ikke blevet iværksætter for, at vi skulle blive rige, men for at skabe mig en sjov arbejdsplads, som samtidig er et eventyr for os begge at bygge på. Den skabende del af mit hoved stortrives, når jeg kan få lov at nørde med en stemning; gå i detaljer med at vælge den helt rigtige farvenuance og samtidig opbygge en helhed af en oplevelse”.

Blandet landhandel

”Vi er bevidste om, at forretningen er en proces, hvor vi skal skrue på knapperne et stykke tid for at finde ud af, hvad der kan gå og hvad der kan opstå, når andre, firmaer eller private, får øjnene op for stedets muligheder og vil bruge faciliteterne til fester, konferencer og kurser. Vi vil meget gerne sælge pakkeløsninger”.  

For 18b er blevet til en landhandel, hvor mere end lyd og ord er blandet. To containerhuse er plantet og venter på overnattende gæster, som vil kunne nyde de faciliteter – bad, køkken og lounge med langbord, sofahjørner og bordfodbold - som også fungerer som back-stage for de tilrejsende kunstnere. 

Til maj overtager en workshop med lædermester Henriette Andersen 18b’s bar, som i den anledning indrettes til kreativt værksted i tre dage. Til sommer har Helle Langer planlagt en uges krea-skole for børn her. 

Siden hun i vinterferien gjorde opmærksom på sig selv og 18b i TV2’s Go’ morgen Danmark, har en del nye, gode ideer ringet på. Nogle udefra, rigtig mange inde fra hendes eget travle hoved.

Selvstændige sammen

”Måske kommer er også en pop-up restaurant, et sommermarked eller noget andet. Jeg har fundet sammen med en flok gode mennesker her, som også er relativt nystartede iværksættere. Vi fire har aftalt at dyrke vores kollegafællesskab som selvstændige. 

Jesper (Krabbe, kok med fortid blandt Henne Kirkeby Kros Michelinstjerner, red.) leverede for eksempel den ondeste chili con carne til Sko/Torp. En ordentlig portion. Det, som ikke blev spist i aftenens løb, pakkede min søster i poser, så folk kunne købe med hjem til fryseren. Vesterhavsbogen som Christina (Lund, journalist) tilrettelagde for Lindhardt og Ringhof er 18b’s blomsterbuket til de optrædende. Og Mads (Krabbe, fotograf og bror til Jesper) er vores husfotograf”.

Skæve indfald og vilde tanker er særdeles velkomne i 18b. De risikerer at blive omsat til virkelighed. Som for eksempel da en veninde ringede, fordi hun ikke fik billet til et foredrag med mediemenneske mm. Pelle Hvenegaard i sin egen by. Nu kan hun i stedet køre til Harboøre for at høre om hans oplevelser med at blive far. Han er booket til maj, og venindens billet er sikret.

”Harboøre tæller omkring 1.800 mennesker. Jeg ved jo godt, at selv med den super opbakning byen giver, så kan 18b ikke leve af lokale gæster alene. Men vi kan give folk den slags særlige oplevelser, som er værd at køre efter. Og som jeg tror på, vi efterhånden hellere vil have end en ny Kählervase”.

Landsdækkende netværk

Mediedækningen af 18b har været helt bevidst været landsdækkende fra begyndelsen. TV2 og Jyllands-Posten fylder selvfølgelig godt på danmarkskortet, men aktiv brug af sociale medier – især billedskønne Instagram med fængende hashtags - er altafgørende for Helle Langer. Hun har små 1.800 følgere.

For på de sociale medier mærkes den fysiske afstand ikke. Man kan være med, også fra Harboøres nordlige udkant. Og folk har – forbavset og begejstret -kommenteret hendes opslag med, at ’det kunne jo lige så godt være indre Østerbro?!’. Helt sikkert ment som et kompliment, men ikke faldet helt i god sandjord.

”Jeg hverken vil eller skal lave et mini-Østerbro, eller et nyt Cold Hawaii Klitmøller for den sags skyld! Jeg vil have lov at vise, at det her altså også er livet i Harboøre! Men bare ved at være en talende kvinde på under 70 år med børn, tatoveringer og alle planer om at blive boende udfordrer jeg jo mange af de fordomme, andre folk har om Vestjylland. De må rigtig gerne blive positivt overraskede!

Omvendt føler og udtrykker mange dejlige vestjyder rundt omkring i Danmark også ejerskab for 18b og snakker pænt om os. Kommer man selv fra en lille flække, er man bevidst om, at der skal noget til for at holde liv i de værdier, som ligger her. Jeg har et rigtig, rigtig godt netværk online”.

Familiestyrken

Lokalt er netværket også tæt og hjælpsomt. Georg Langers familie er fra byen, og to af Helles søskende havde giftet sig til Harboøre, længe inden hun og Georg i 2008 brød op fra deres midtbylejlighed i Aarhus efter seks år for at blive børnefamilie. 175 kvadratmeter hus for 560.000 kroner og begejstringsgaranteret børnepasning kunne Aarhus ikke tilbyde.

”Vi har fået tre børn og det familieliv, vi drømte om. Ingrid-Marie lærte at cykle selv på ruten ’Moster Marianne-tante Sus-Bedstemor-moster Gitte’, og Storms yndlingsting er, når vi pakker sengetøjet sammen, går ud og slukker gadelyset, og lægger os over i containerne for at se på stjerner.

De glade mennesker, der tager imod og sørger for parkering, når her er koncert, er min svoger og storebror. Billetdamerne er min svigerinde og søster. Georg og svogrene styrer baren, så jeg udnytter hele familien! Heldigvis syntes de, det er mega sjovt – og fribilletterne er de heller ikke kede af”.

En-til-en og i øjenhøjde

Almindelige billetter sælges kun personligt. Man ringer til Helle Langer og bliver skrevet på hendes liste. Når MobilePay-betalingen er på plads, sender hun en sms. Op til koncerten kommer endnu en personlig (og praktisk) hilsen fra Helle og Georg. En optræden begynder altid med en personlig velkomsttale fra koncertarrangøren i 18b.

”Jeg tror på nærvær og den intime koncertoplevelse, som vi skaber. Selv vil jeg meget hellere sidde i øjenhøjde med en yndlingskunstner blandt 250 andre, end sidde anonymt i en stor sal blandt 3.-4.000. Når folk betaler 300 kroner og tager deres pæne tøj på for at køre over Hygum Bakke og komme hjem til mig for at høre musik, skal de altså også have en gennemført ordentlig oplevelse. Og her sidder man så tæt på, at er man utilfreds, kan man spytte på kunstneren”.

På Helle Langers venstre håndled står ’Modig’ tatoveret med svungne blækbogstaver. Iøjnefaldende. Skrevet til hende selv, ikke som en reklame til omverden.

Arrangementer
2. december 2021
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
House of Gucci
”House of Gucci” er inspireret af den chokerende sande historie om familieimperiet bag de...
2. december 2021
Biohuset, Lemvig kl. 20.00
King Richard
Drevet af sin vision om deres fremtid, og med brug af ukonventionelle metoder, har Richard en plan...
2. december 2021
Gudum Sognehus, Gudum kl. 19.30
”Herreværelset”
Det fælles aktivitetsudvalg for Fabjerg, Gudum, Nørlem og Nørre Nissum sogne indbyder ti...
2. december 2021
Harboøre Centeret, Harboøre kl. 19.00
Peter Ingemann
Oplev den charmerende Tv-vært Peter Ingemann, når han gæster Harboøre Centeret med sit Foredrag o...
Se alle arrangementer
Nyheder
Kontakt
Nyheder
Arrangementer
2 dec 2021
Biohuset, Lemvig kl. 17.30
2 dec 2021
Biohuset, Lemvig kl. 20.00
Se alle arrangementer