Provst Ole Rasmussen har et generelt bud på folkekirkens popularitet: 

"Kirken har været der altid og har altid været relevant. Den er i høj grad højtidsbærende; det er her vi mødes både om de store sorger og store glæder. Kirken er desuden et rum, hvor det på mange måder virker naturligt at tale filosofisk og om livets store spørgsmål – om livet og døden og alt det svære derimellem. Jeg oplever ofte selv, at folk der er vant til at komme i kirken har et rigtig godt sprog til at tale om disse ting, når de ramt af livet. På den måde er kirken vigtig for at holde gang i den intellektuelle samtale i vores kultur", siger provsten.

Men der er noget ekstra særligt ved Lemvig-egnen i kirkesammenhæng, oplever han. Ole Rasmussen kom fra en stilling som sognepræst i Gjellerup på Herning-egnen, ligesom han har erfaring som præst ved Forsvaret. For to år siden vovede han at søge nye udfordringer i en ny stilling som provst på en helt ny egn, og et af hans første indtryk flugter godt med den nye statistik om den store folkekirketilslutning i Lemvig:

"Her er en fantastisk stor ’baggrundsstråling’ af kirke og kristendom. Det er et ord, jeg ofte benytter om det, og det er hentet fra atomfysikken. Tænk om det, som hvis man foretog en kulstof-14-analyse af kulturen gennem generationer her, så ligger tilknytningen til kirken dybt", siger provsten.

Han er rigtig glad for sit nye virke på egnen, som han på ingen måde ser som værende isoleret eller gået i stå, selvom de gamle traditioner holdes i hævd. Tværtimod. 

"Jeg har virkelig oplevet stor åbenhed over for at høre og afprøve de nye ideer, som den nye provst er kommet med både i forhold til praktiske og økonomiske tiltag", siger Ole Rasmussen.

Han har brugt meget tid på at komme rundt på besøg og sætte sig ind i forholdene i sit nye provsti med i alt 24 kirker. Det har givet ham et godt indtryk af kirkelivet lokalt. 

"Det slår mig, hvor vidt forskellige alle sogne i provstiet er. Nogle har en dramatisk historie som i Bøvlingbjerg, hvor der har været decideret kamp mellem mission og grundtvigianere, men det er ikke virkelighed mere. En lignende fortælling i Harboøre, hvor Missionen også har fyldt meget, og hvor kirken i dag har en spændende og positiv rolle i byen. Skolebyen Nørre Nissum er også fin at trække frem, hvor byen står som intellektuelt centrum for læring – og det præger naturligt også tilgangen til kirken. Mange andre sogne har hver deres historie, men alle har det til fælles, at der er et stærkt fundament for kirken", beretter provsten. 

En af udfordringerne, som han ser det, er dog befolkningstilbagegangen i sognene. Her er der en fraflytning hvert år på cirka én procent, og det er naturligvis en stor udfordring. Allerede nu er folk begyndt at gå i kirke på tværs af sognene: 

"Det betyder flere deltagere ved gudstjenesterne, og det synes mange faktisk er ganske hyggeligt”.

Som mange andre steder i landet har Lemvig Provsti en stor palet af anderledes kirkelige arrangementer. Her arrangeres spagettigudstjenester, stille gudstjenester, udendørs gudstjenester, turistgudstjenester og meget mere, samt en lang række koncerter. 

"Jeg tror, det er vigtigt, at kirken fremstår aktiv og som et sted i bevægelse. Vi har ikke direkte tilgang af medlemmer, men disse ting er måske med til at holde på dem, der er her - altså at kirken på den måde opfylder fleres behov for brug af kirken", siger Ole Rasmussen.

Han har et sidste bud på, hvorfor netop Lemvig Provsti er danmarksmester i tilslutning til kirken: 

"Jeg tror også, der er en forsinkelse i forhold til tendenser fra resten af landet. Mange ting starter i byen. Med det mener jeg bestemt ikke, at vi er isolerede, tværtimod. Med al den internationale handel, der har haft sin vej her forbi både via havet og langs vestkysten, har Lemvig tradition for et stort internationalt udsyn, men traditionen går nok mere mod syd og ud i verden frem for mod København", siger provsten.  

Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Provsti.